Kraftige varslinger over hele Danmark: DMI melder om risikable forhold søndag

Kasper Rud

1 dag siden

|

05/01/2025
Vejret
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pas på derude

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et markant vejrskifte er på vej, og det kommende døgn byder på udfordringer med sne, isslag og kraftig vind.

Søndag eftermiddag rammer en varmfront fra sydvest Danmark, og med sig bringer den udbredt nedbør, der udvikler sig dramatisk i løbet af aftenen og natten.

Nedbøren starter som sne, men i takt med at temperaturen stiger til mellem -1 og +3 grader, vil sneen skifte til slud og senere regn.

Lokalt kan der opstå isslag, som kan forvandle veje, cykelstier og fortove til glatte, isede flader.

Vinden tiltager samtidig markant fra sydøst med mulighed for vindstød op til stormstyrke, særligt langs kysterne.

Det skriver DMI.

Vejrudviklingen følges nøje og der vil blive udsendt varsler, hvis kriteriet for snestorm eller kraftig snefald bliver opfyldt, lyder det fra meteorologerne, der også advarer om snefygning i den nordlige del af landet.

Søndag nat og mandag morgen er især Nordjylland i fokus.

Her kan snefaldet midlertidigt nærme sig kriterierne for snestorm, men prognoserne tyder på, at sneen hurtigt vil slå over i regn.

Det kraftige nedbør kan dog føre til lokale oversvømmelser, da smeltende sne vil belaste lavtliggende områder.

Mandag begynder med blæsende og overskyet vejr. Regn dominerer landskabet, men i nord og øst kan morgenen stadig byde på sne eller slud. Prognoserne anslår, at der frem til mandag aften kan falde mellem 10 og 20 mm nedbør, mens Nordjylland potentielt kan få op til 30 mm.

Det bliver en barsk start på ugen, hvor både trafikanter og fodgængere skal være forberedte på udfordrende forhold.

Uanset hvor i landet man befinder sig, er det en god idé at holde øje med vejrudviklingen og tage sine forholdsregler.