Sussi Nielsen med ærlig udmelding: “Jeg savner ham”

Kamille Isaksen

27 uger siden

|

16/06/2024
Underholdning
Foto: Dam/Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Det kan altid være svært, når man ikke ser en, som man elsker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Musikerlivet kan være fyldt med både eufori og ensomhed, især når man konstant er på farten. Den 68-årige nordjyske sangerinde, Sussi, oplever begge dele, når hun turnerer landet rundt. 

Forleden gjorde hun et stop på Amager, hvor en særlig overraskelse ventede hende.

Med knaldrøde læber og touperet hår, var Sussi klar til endnu en aften i rampelyset. Ved ankomsten til spillestedet med sin autocamper, fandt hun en smuk buket blomster. Buketten var ikke blot en tilfældig gestus, men en kærlig hilsen fra hendes nye kæreste, Steen Nørholm Hansen.

Det skriver SE & HØR

"Tak fordi du kom ind i mit liv. Jeg elsker dig, hilsen Steen," lød det fra kortet, som medfølgende blomsterne. Denne hjertevarmende besked gav Sussi sommerfugle i maven og et forelsket smil bredte sig på hendes læber.

Steen har på kort tid formået at gøre et stort indtryk på Sussi. Hun reflekterede over tidligere oplevelser med mænd, hvor hun ofte følte sig reduceret til objekter for seksuel interesse. Sussi beskriver, hvordan mange mænd, hun tidligere mødte, kun var interesserede i korte og uforpligtende møder.

Med Steen har tingene været anderledes. Han er ikke kun en gentleman, men også en mand, der viser oprigtig interesse for at være sammen med hende.

Selvom afstanden kan være en udfordring, især når hun er på turné, er deres forhold stærkt. Steen arbejder som Flextaxa-chauffør for Nordjyllands trafikselskab, og parret planlægger allerede deres næste gensyn.

"Jeg savner ham, men han har også travlt med arbejde, og så skal vi ses på tirsdag igen", afslører Sussi.

Nedenfor kan du se et opslag, som Sussi har delt på sin Instagram. Her hylder hun sin nye kæreste, og det stråler da også ud af begge, at de er glade for hinanden.