Skilsmisseadvokat sætter tal på: Så få kroner kan Janni Ree regne med at få

Kamille Isaksen

11 uger siden

|

04/09/2024
Underholdning
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Nu melder skilsmisseadvokat ud om Jannis økonomiske situation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok de færreste danskere, der ikke er klar over, at Janni og Karsten Ree står midt i en skilsmisse.

Efter 11 år sammen, hvoraf de seneste ni var som ægtefolk, har forholdet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nået sin afslutning.

Forløbet har allerede været præget af dramatik, og der er intet, der tyder på, at situationen vil udvikle sig mere fredeligt i den nærmeste fremtid.

SE og HØRs chefredaktør Niels Pinborg har tidligere påpeget, at skilsmissen kan ende 'grimt':

"Det kan blive rigtig, rigtig grimt det her, fordi det er nogle specielle mennesker. Janni er et meget følsomt menneske, og Karsten er jo en anden type, kan man sige."

Selvom det hele tiden har været planen, at Janni ikke skulle have noget af Karstens formue, har DBA-milliardæren tidligere udtalt, at "han nok skulle sørge for, at hun kom godt videre, hvis de en dag blev skilt."

Derfor er Niels Pinborg af den opfattelse, at skilsmissen bliver en kamp om penge - men hvor meget kan Janni regne med at få?

For en lille uges tid siden kom det frem, at Janni havde fået sig en ny flamme, som er en yngre, dansk forretningsmand, der er bosiddende i Schweiz.

Ekstra Bladet har nu talt med skilsmisseadvokat, Ulrik Grønborg, som forklarer, at Jannis nye bekendtskab kan ende med at koste hende dyrt:

"Nye samlivsforhold får altid konsekvenser for et ægtefællebidrag, og det er ligegyldigt, om den nye er fattig eller rig, om han forsørger hende eller ikke," siger skilsmisseadvokaten og fortsætter:

"Det er velkendt, at man har fået tildelt et ægtefællebidrag, men når et nyt forhold bliver dokumenteret, så nedsættes beløbet til nul kroner."

Dermed ser det ud til, at Janni ikke får en rød reje med fra skilsmissen, da hun tilsyneladende ikke får tildelt et ægtefællebidrag, som typisk ligger mellem 5.000 og 25.000 kroner.

Begge var utro

Da Karsten og Janni mødtes tilbage i 2013 var de begge to optaget.

De havde set hinanden ved flere sammenkomster, og en dag blev Janni så ringet op af Karstens kammerat, Axel Juhl Jørgensen, der på vegne af DBA-milliardæren inviterede hende til Caribien.

"Jeg blev lidt stødt over det. Jeg var jo forlovet, så jeg takkede nej. Men Karsten er vedholdende, så han sagde: ’Du har en time til at tænke over det, for så ringer jeg dig op igen’. Men mit svar var stadig nej," har Janni tidligere udtalt til B.T.

Efter at Janni Ree takkede nej til tilbuddet, skulle man ikke tro, at der var mere at komme efter, men et par måneder efter mødtes Janni og Karsten igen til et større arrangement - og denne gang ankom de begge alene.

Janni Ree har førhen fortalt til Femina, at det var ved dette møde, at det endte med at gå galt:

"Vi hører Enrique Iglesias, kigger hinanden dybt i øjnene og får nogle sjusser. Karsten har også en kæreste, så det er lidt forbudt, men det ender med, at vi er sammen."

Den store ups'er fra de to kendisser endte med at blive starte på et 11 år langt kapitel, som nu er nået til vejs ende.