Geggo og Cengiz har holdt på stor hemmelighed: "Jeg er SÅ nervøs"

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

18/12/2024
Underholdning
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Geggo og Cengiz har endelig løftet sløret for hemmeligheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stephanie "Geggo" Salvarli har været en del af mediernes rampelys lige siden hendes familie trådte frem i TV-serien 'Familien fra Bryggen'.

Serien gav danskerne et ærligt indblik i familiens liv og efterlod ikke mange detaljer privat.

Men tiderne har ændret sig, og i dag deler Geggo og hendes mand, Cengiz, kun udvalgte glimt fra deres hverdag.

I går brød parret dog tavsheden om en hemmelighed, de har båret på i noget tid – og det har skabt stor begejstring blandt deres fans.

I går afslørede Geggo og Cengiz, at de den 23. marts 2025 debuterer med deres første liveshow på Bremen Teater i København.

Nyheden blev annonceret både på Instagram og i deres populære podcast, Geggo og Cengiz – Helt ærligt.

Geggo lagde ikke skjul på sine nerver i forbindelse med den kommende begivenhed.

"Jeg er pisse nervøs. Jeg er SÅ nervøs. Nu kan jeg sige det, lige som det er, jeg duer ikke til at stå på en scene," indrømmede hun med et grin.

Sådan skriver HER&NU.

Cengiz fortalte herudover, at det er et projekt, som parret længe har arbejdet på. Han afslører, at showet bliver en blanding af en live-podcast og et talkshow.

Billetter revet væk

Billetsalget til showet åbnede i går, og på kun få timer var alle 600 pladser udsolgt.

Geggo delte sin forbløffelse over den massive interesse på sin Instagramstory:

"Har vi to lige udsolgt lige omkring 650 billetter på få timer, jeg er voldsomt chokeret."

Flere fans har efterfølgende efterspurgt ekstra showdatoer, og parret overvejer nu muligheden for at tilføje flere arrangementer.

På deres Instagram-profil skrev parret, at liveshowet bliver en unik oplevelse fyldt med overraskelser, hygge og ærlige samtaler. Billetterne kostede 260 kroner stykket, men blev altså hurtigt udsolgt.

"Vi glæder os helt vildt til en fantastisk aften sammen med jer!" lød det fra parret..

Du kan se opslaget her: