‘Oxen’-stjerne deler nye detaljer om sæson 2: “ Vi håber, folk gider vente på det”

Kamille Isaksen

12 uger siden

|

26/09/2024
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
TV 2-serien vender tilbage i 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da TV 2’s populære serie 'Oxen' rullede over skærmene, var danskerne fanget fra første øjeblik.

Hver episode efterlod seerne sultne efter mere, og serien blev hurtigt en stor succes.

Efter seriens afslutning har fans derfor også ventet spændt på nyt om en mulig fortsættelse, og spørgsmålet om en opfølger har hængt i luften.

Ventetiden blev dog for nylig belønnet, da TV 2 bekræftede, at 'Oxen' vender tilbage i 2025.

Jacob Hauberg Lohmann gentager sin rolle som den tidligere jægersoldat Niels Oxen, og han får igen selskab af et stærkt cast.

Josephine Park er tilbage som PET-agenten Margrethe Franck, Ellen Hillingsø som PET-chefen Frigg Mossman, og Birgitte Hjort Sørensen som den magtfulde forretningskvinde Kajsa Corfitzen.

I 'Oxen II' er det igen magt og forræderi, der er omdrejningspunkterne, når den hemmelige magtelite Danehof arbejder på at vælte regeringen og omstyrte demokratiet.

Både Oxen og Margrethe må gå under jorden, mens PET-chef Frigg Mossmann kommer tættere på det mål, hun gennem længere tid - og i al hemmelighed - har arbejdet på: nemlig at afsløre magtens mørke mænd.

Alt imens har Danehofs nyeste medlem, Kajsa Corfitzen, sin helt egen og utilregnelige agenda.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Jacob Lohmann deler nye detaljer

Selvom det allerede er blevet offentliggjort, at serien vil vende tilbage på skærmen i 2025, er der dog ikke nogen, der ved selve datoen for tv-premieren.

Jacob Lohmann, der spiller hovedpersonen Niels Oxen, har dog givet danskerne et lille praj om, hvor længe de kan forvente at skulle vente.

"Hvis alt går, som vi håber, er vi færdige med optagelserne til februar. Vi håber, folk gider vente på det. Det bliver sjovt, og vi har gjort os umage," sagde Jacob Lohmann til BILLED-BLADET.

Den nye sæson er ligesom første sæson skabt af forfatterparret og tredobbelte EMMY-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller-bogserie.

Serien optages i Jylland, København, på Fyn og i Litauen, o b g alle seks afsnit instrueres af Søren Balle.

Du kan se eller gense første sæson af ‘Oxen’ på TV 2 Play.