Sæson 2 af TV 2-hittet ‘Oxen’ er på vej - men en af stjernerne er blevet ramt af uventede udfordringer

Kamille Isaksen

12 uger siden

|

23/09/2024
Underholdning
Foto: Søren Rønholt/TV 2
Foto: Søren Rønholt/TV 2
Selvom Jacob Lohmann ser frem til igen at skulle portrættere jægersoldaten Niels Oxen, har det ikke helt været uden problemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere sad som klistret til skærmen, da TV 2's succesrige serie 'Oxen' rullede over skærmen, og hver episode fik danskerne til at hige efter mere. 

Siden da var der en stor spænding blandt fans, som utålmodigt ventede på at få svar på, om der kom en efterfølger. 

Derfor var det også en velkommen nyhed, da TV 2 kunne afsløre, at serien ville vende tilbage i 2025.

I rollen som den tidligere jægersoldat Niels Oxen ses igen Jacob Hauberg Lohmann, ligesom resten af det stærke firkløver er med i sæson to.

Josephine Park som PET-agenten Margrethe Franck, Ellen Hillingsø som PET-chef Frigg Mossman og Birgitte Hjort Sørensen som forretningskvinden Kajsa Corfitzen.

Selvom Jacob Lohmann ser frem til igen at skulle portrættere jægersoldaten Niels Oxen, har det ikke helt været uden problemer.

Det afslører skuespilleren til mediet HER&NU.

Når man når en vis alder, kan det nemlig være en udfordring at opretholde den fysiske form, som mange tager for givet i deres yngre år.

For skuespiller Jacob Lohmann, der netop er fyldt 50, blev denne realitet tydelig, da han skulle forberede sig til en ny sæson af tv-serien 'Oxen'.

Jacob Lohmann opdagede nemlig, at vejen til at genfinde sin topform var længere, end han først havde troet.

Kom meget bag på ham

Det gik ikke helt som forventet, da Jacob Lohmann for nylig begyndte på optagelserne til nye afsnit af 'Oxen'. Han fik sig nemlig noget af en overraskelse, da han genoptog træningen.

Selvom han selv mente, at han havde holdt formen nogenlunde ved lige siden sidste sæson, gik det hurtigt op for ham, at det ikke helt var tilfældet.

Jacob Lohmann troede, at han havde holdt formen siden første sæson, men den opfattelse blev hurtigt udfordret, da han mødtes med soldaterne, der stod for træningen.

"De sagde til mig, 'Vi skal i gang', og jeg tænkte, 'Hvad snakker de om? Det kører da'."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Søren Rønholt/TV 2

Lang vej hjem

Men virkeligheden ramte, da Jacob Lohmann blev sat på en assault bike – en intens kombination af crosstrainer og motionscykel, som tester både styrke og udholdenhed. Det var her, han indså, at der stadig var et stykke vej til at opnå den nødvendige form til rollen som den tidligere jægersoldat.

"Der kunne jeg godt mærke, at der var lang vej hjem," fortæller han.

Selvom formen nu er forbedret, indrømmer han med et grin, at det bestemt ikke bliver lettere at holde sig i form, når man passerer de 50.

Denne oplevelse har været en øjenåbner for skuespilleren, der har erkendt, at alderen spiller en større rolle, end han tidligere havde forudset.

Det kan seerne forvente

Den nye sæson er ligesom første sæson skabt af forfatterparret og tredobbelte EMMY-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller-bogserie.

Serien optages i Jylland, København, på Fyn og i Litauen, og alle seks afsnit instrueres af Søren Balle.

"Det er et stort privilegie at lave en sæson to af en tv-serie, og vi er meget stolte over, at det er blevet muligt. Vi er gået til arbejdet med stor respekt for første sæson og for de mange seere, der har elsket at følge med i fortællingen indtil nu", siger seriens to producere, Senia Dremstrup og Caroline Schlüter.

I ‘Oxen II’ er det igen magt og forræderi, der er omdrejningspunkterne, når den hemmelige magtelite Danehof arbejder på at vælte regeringen og omstyrte demokratiet. Både Oxen og Margrethe må gå under jorden, mens PET-chef Frigg Mossmann kommer tættere på det mål, hun gennem længere tid – og i al hemmelighed – har arbejdet på: nemlig at afsløre magtens mørke mænd.

Alt imens har Danehofs nyeste medlem, Kajsa Corfitzen, sin helt egen og utilregnelige agenda.

Du kan se eller gense første sæson af ‘Oxen’ på TV 2 Play.