Line Hoffmeyer beskyldt for at bruge Wegovy efter stort vægttab: Nu svarer hun tilbage

Kamille Isaksen

25 uger siden

|

25/06/2024
Underholdning
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Influenceren har smidt hele 15 kilo.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man sidder og scroller gennem de sociale medier, kan man for tiden se mange store personligheder gennemgå et stort vægttab. 

Der er flere og flere, som benytter sig af de kendte vægttabsmidler Wegovy og Ozempic. Selvom det er en god løsning for mange, så er det ikke alle der tyer til den, men de beskyldes dog stadig ofte for at gøre brug af midlerne.

En af dem, som er blevet beskyldt for at anvende Wegovy eller Ozempic er den populære influencer Line Hoffmeyer, der til daglig danner par med komikeren Lasse Rimmer. 

Hun har netop delt en bemærkelsesværdig opdatering med sine 116.000 følgere på Instagram i form af 8 stories. Line Hoffmeyer har tabt hele 15 kilo, men understreger klart, at det ikke skyldes brug af de kendte vægttabsmidler Wegovy og Ozempic.

Spekulationerne startede hos følgerne

Mange af hendes følgere har spekuleret på, om hun har brugt medicinske hjælpemidler som Wegovy, men Line Hoffmeyer gør det klart, at hendes vægttab skyldes en ændring i livsstil og ikke brug af medicin.

Line Hoffmeyer forklarer, at hendes vægtøgning især skete under coronapandemien, hvor hun udviklede usunde madvaner som trøstespisning og overspisning efter perioder med restriktioner. 

Hun besluttede sig for at ændre sit mindset omkring mad og vægt, hvilket blev begyndelsen på hendes vægttabsrejse.

Selvom processen har været udfordrende, understreger Line Hoffmeyer, at den har været det hele værd.

Line Hoffmeyers holdning til vægttabsmidler 

Selvom Line Hoffmeyer selv har valgt en anden vej, har hun ingen modstand mod vægttabsmidler som Wegovy og Ozempic.

Hun finder det vidunderligt, at der findes hjælp til dem, der har brug for det. "Om man ønsker hjælp til et sundere helbred, roligere forhold til mad, bedre selvværd eller har behov for succesoplevelse med vægttab, synes jeg, det er så skidegodt, at den hjælp findes," siger hun.

I opslaget kan du se et nyligt billede af influenceren, hvor hun stråler af selvtillid efter sit store vægttab: