Hvad laver han der? Kendt dansker er ny havelejer i 'Balladen om kolonihaven'

Kamille Isaksen

5 uger siden

|

13/11/2024
Underholdning
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Lagde du mærke til det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det vækker altid opsigt, når en kendt dansker uventet dukker op i en populær tv-serie.

Tidligere så vi statsminister Mette Frederiksen overraske som gæst i et TV 2-program, og nu er det endnu et kendt ansigt, der gør sin entre.

I TV 2-seerhittet 'Balladen om kolonihaven' møder seerne den nye havelejer Martin Vinther, som i seriens afsnit "Sjette vers" indtager sin plads i haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde.

Men for de skarpe seere er Martin Vinther måske allerede et bekendt ansigt fra tidligere tv-oplevelser.

Martin Vinther er nemlig ikke ny i tv-verdenen.

Mange husker ham nok fra Kanal 5’s reality-serie 'Kongerne', hvor han fik kaldenavnet “Dolken.”

Programmet, der første gang blev sendt i 2011, fulgte en gruppe unge på fest og farver gennem flere sæsoner.

Martin Vinther valgte dog at trække sig fra tv-verdenen i 2014, inden serien lukkede året efter.

Siden dengang har han holdt en lav profil på tv, men dukkede dog op i TV 2 Nord-programmet 'Fedt mand – tur', hvor han sammen med sin kammerat Walid fra 'Kongerne' gjorde comeback.

Ny havelejer i kolonihaven

Nu er Martin tilbage på skærmen i en noget anderledes rolle som haveejer, hvor han hurtigt støder på små udfordringer i haveforeningen.

På sin Instagram bekræfter Martin også hans deltagelse i TV 2-programmet: "Ja den er god nok. Jeg er med i 'Balladen om kolonihaven'.

Med sin beslutning om at lade sin hæk vokse til 180 centimeter, lidt højere end naboens, bliver Martin Vinther hurtigt en del af de små, men typiske kolonihavekonflikter.

Selvom både Martin og hans nabo holder sig inden for foreningens regler, har de endnu ikke fået talt om hækkens højde, og indtil videre er kommunikationen begrænset til et enkelt forsøg på at hilse fra Martins side.