Kolonihavelivet i den nordjyske forening Jørgen Berthelsens Minde har aldrig manglet drama.
Med TV 2-programmet 'Balladen om kolonihaven' har danskerne kunnet følge livet blandt blomsterbede og små skure, hvor konflikter og fællesskab går hånd i hånd.
Midt i det hele er der særligt én person, der har været centrum for opmærksomheden.
Nemlig Formand Finn Lund Nyby.
I sæsonens første afsnit kom den overraskende nyhed, at Finn var tilbage som formand.
Efter at have trukket sig fra posten, da sæson 1 sluttede, følte han, at hans arbejde som leder af kolonihaven langt fra var færdigt.
For mange kom hans comeback som et chok, og Finns tilbagevenden understreger det, som seerne allerede ved: Han er en person, der deler vandene i den idylliske kolonihave.
Finn har altid været en stærk figur blandt kolonihavens beboere. Hans strenge tilgang og urokkelige tro på reglernes betydning har skabt både respekt og modstand.
For nogle var det en lettelse, da han tidligere trak sig fra posten, mens andre savnede hans stærke lederskab.
Flere er glade for efterfølgeren
Efter Finns farvel er det den unge Nanna, som tager over som formand.
Sådan skriver HER&NU.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nanna - Foto: Carsten Overbye / TV 2
26-årige Nanna har vist sig som en stærk og beslutsom leder. Modsat Tilde, der forlod bestyrelsen efter et år, har Nanna fået smag for det organisatoriske arbejde og har kæmpet for at bygge bro mellem generationerne i kolonihaven.
Finn selv udtrykte stor tiltro til hendes evner og roste hendes mod til at tage fat:
"Nanna er en ung pige, men hun har ben i næsen. Hun skal nok holde sig oprejst, når det blæser," sagde han tidligere.
Også andre har været imponerede over Nannas indsats.
Susanne Sørensen, der er vendt tilbage til bestyrelsen efter et års pause, beskriver Nanna som en leder, der mestrer dialog uden at skabe konflikt-
Lisbeth Klemmensen peger på, at Finns endelige afgang fra formandsposten har skabt ro i kolonihaven.
På den seneste generalforsamling var der ikke de store kontroverser omkring valget af Nanna som formand, og stemningen har været mærkbart mere harmonisk denne sommer.