Christopher langer ud: “Det er ufatteligt, hvad man skal finde sig i”

Kamille Isaksen

20 uger siden

|

01/07/2024
Underholdning
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Christopher er pænt utilfreds.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da filmen ‘A Beautiful Life' kom ud på Netflix, skulle der ikke gå mange dage, før den lå nummer 1.

Det blev hurtigt en seersucces, men der var dog også nogle utilfredse anmeldere blandt dem. 

Selvom Christopher ikke på daværende tidspunkt var ude og kommentere på anmeldelserne, bryder han nu tavsheden, og det viser sig, at sangeren er noget indebrændt. 

Den danske popstjerne Christopher kæmpede med at håndtere de negative anmeldelser, der fulgte i kølvandet på filmens udgivelse. 

Trods filmens popularitet blandt seere, har kritikernes feedback haft en betydelig følelsesmæssig indvirkning på sangeren.

I en ærlig samtale på Radio4-podcasten 'Det sidste måltid' med vært Lærke Kløvedal, afslører Christopher, hvordan han valgte at skærme sig fra den negative omtale. 

Måtte slukke for det hele

Han forklarer, at han simpelthen blev nødt til at slukke for det hele, idet han havde svært ved ikke at blive påvirket af kritikken. 

Hertil tilføjer han, at det var utrolig svært at håndtere, at man havde gjort sig utrolig umage med et projekt, som bare blev haglet ned af anmelderne. 

I podcasten lægger Christopher dog heller ikke skjul på, at han synes, det er ufatteligt, hvor meget man skal finde sig i som et kendt ansigt: “Det er ufatteligt, hvad man skal finde sig i. Det er helt ufatteligt. Hvor har jeg mange gange skullet lukke røven på mig selv, fordi jeg virkelig har haft lyst til at sige: 'Hvad fanden har du lavet? Hvad har du udrettet? Hvor umage har du gjort dig?' Ikke særlig umage at dømme efter den måde, du har skrevet den artikel på. Hold kæft, hvor er det dog lavt,” siger en tydeligt frustreret Christopher. 

Trods den hårde kritik er Christopher ikke i tvivl om sin stolthed over 'A Beautiful Life'.