Hudløs ærlig Ruben Søltoft: Man bliver aldrig helt den samme igen

Kamille Isaksen

25 uger siden

|

27/06/2024
Underholdning
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Komikeren taler ud efter en svær periode.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ruben Søltoft fik sit gennembrud som komiker i begyndelsen af 2010'erne. 

Sidenhen har han haft stor succes blandt det danske publikum, og han har både medvirket i forskellige tv-programmer og udført forskellige stand-up shows. 

Man kan vel godt sige, at det hele kørte på skinner for Ruben Søltoft. Men når en succesfuld karriere pludselig bliver afbrudt af alvorlig stress, kan det ændre ens liv radikalt. 

For komikeren Ruben Søltoft blev netop dette scenarie en realitet ved udgangen af 2020, da han måtte erkende, at arbejdsbyrden var blevet for stor. 

Efter to års sygemelding er han nu tilbage på scenen, men noget er anderledes.

I et ærligt interview med Euroman deler Ruben Søltoft sine oplevelser fra denne svære periode. 

Han fortæller, hvordan folk omkring ham ofte antager, at han har fået noget positivt ud af sin sygemelding, men for ham er sandheden mere kompleks. "Det var sgu noget lort," siger han direkte og understreger, at det var en hård og kostbar lektie.

Taler højt om svære emner

Ruben Søltoft er nu aktuel med sit oneman-show 'Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?', hvor han bruger sin egen oplevelse med stress som en platform for at tale om mørke emner på en måde, der også giver plads til latter. 

Selvom Ruben er tilbage på scenen, indrømmer han, at han ikke er den samme som før. 

Hans energiniveau er lavere, og han har lært at respektere sine grænser. "Når du først har været nede, er det en anden virkelighed, du kommer tilbage til. Man bliver aldrig helt den samme igen," forklarer han.

Sygemeldingen har lært Ruben at sætte tempoet ned og passe bedre på sig selv.