Under morgengryets stille skær over Peterspladsen lød en tung meddelelse fra Vatikanet. Pave Frans, den første pave fra Latinamerika og en af de mest markante skikkelser i nyere kirkens historie, er gået bort, 88 år gammel.
Med døden kom afslutningen på et pontifikat, der var både banebrydende og kontroversielt, præget af store visioner, dybe kløfter og uro under overfladen.
”Det er med dyb sorg, jeg må meddele vor Hellige Fader Frans’ død,” lød det fra kardinal Kevin Farrell på Vatikanets tv-kanal. Klokken 7.35 vendte Paven, ifølge kardinalens ord, ”tilbage til Faderens hus”.
Det skriver Reuters
Jorge Mario Bergoglio blev valgt som pave den 13. marts 2013. Mange iagttagere betragtede ham som en outsider, en mand med hjertet hos de fattige og et blik vendt mod verdens glemte.
Han afviste straks pomp og pragt og valgte at bo i et gæstehus frem for pavens palads, hvilket han forklarede med hensyn til sin psykiske sundhed.
Stod med tungt ansvar
Fra begyndelsen stod han med et tungt ansvar. Kirken var rystet af sexovergrebsskandaler og intern splid i Vatikanets korridorer.
Han blev valgt med et klart mandat: at skabe orden i kaosset. Men vejen blev ujævn.
Konservative katolikker anklagede ham for at underminere traditioner, mens mere progressive røster mente, at han ikke gik langt nok i reformarbejdet.
På verdensscenen blev han en folkelig figur med bred appel. Han rejste utrætteligt, talte migrantens og de marginaliseredes sag og arbejdede målrettet for fred og religionsdialog.
Et usædvanligt aspekt ved hans paveembede var, at hans forgænger Benedikt XVI levede side om side med ham i Vatikanet frem til sin død i 2022.
Pave Frans nåede at udpege næsten 80 procent af de kardinaler, der får til opgave at vælge hans efterfølger. Det lægger kimen til, at arven fra en pave, der ville forandre, måske får lov at leve videre.
