Bubbers bryllupsplaner er klar: Her skal de giftes

Henrik Rothenbücher

151 uger siden

|

27/01/2022
Underholdning
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix.
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix.
Bubber skal giftes igen, og nu afslører han, hvor det skal finde sted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Niels Christian Meyer, bedre kendt under sit tv-navn Bubber, har meget at glæde sig over i øjeblikket.

Tilbage i 2019 blev Bubber skilt fra hans kone gennem mange år, Christina Ibsen Meyer.

Samtidig kom det frem, at han ventede barn med en anden kvinde. Den anden kvinde var familiens barnepige gennem mange år, Signe Rossing.

I april 2020 blev parret forældre til en lille dreng, og næste skridt i rækken er taget.

I december afslørede Bubber i et opslag på Instagram, at han havde friet til Signe Rossing, som kvitterede med et ja.

"Hun sagde JA," lød det til vinterbilledet på det sociale medie.

Drømmer om et kirkebryllup

Planlægningen af brylluppet er i gang, men der er fortsat mange ideer. Knap så meget er fastlagt, forklarer Bubber.

Dog er der én ting, som parret har besluttet sig for. De skal giftes i en kirke.

"Vi har haft alle bolde i spil, men jeg har aldrig prøvet et klassisk kirkebryllup," fortæller Bubber til Se & Hør og tilføjer, at brylluppet måske skal finde sted i september.

Foto: Instagram

Efter mange år som tv-vært, hvor Bubber blandt andet har lavet 'Bubbers badekar', 'Snurre Snups Søndagsklub' og 'Danmark ifølge Bubber', hvor Bubber blandt andet var forbi Thylejren og Scientology, laver han i dag også podcast på mediet Podimo.