Coronavirusset er efterhånden blevet en stor del af hverdagen for alle mennesker, og de fleste har måske næsten glemt, hvordan det var inden virusset brød ud.
D. 22. januar 2020 skrev Sundhedsstyrelsen følgende på deres hjemmeside:
"Siden december 2019 er der i den kinesiske storby Wuhan fundet flere tilfælde af svær lungebetændelse og dødsfald, som er forårsaget af en ny coronavirus," og det var første gang, at vi herhjemme hørte om den dengang fjerne sygdom, som Sundhedsstyrelsen vurderede, at der var "meget lille sandsynlighed for" ville komme til Danmark.
Sundhedsstyrelsen tog dog fejl, og ikke meget mere end én måned efter, d. 27. februar 2020, skrev de følgende på deres hjemmeside: "En mand, der onsdag blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, har fået påvist smitte med ny coronavirus," og det første tilfælde af den nye virus var således detekteret i Danmark.
Siden da har vi troet, at det første tilfælde af smitte kom til Danmark den dag i slutningen af februar, og ligeledes har de norske myndigheder ifølge Sosialnytt troet, at det første tilfælde i Norge kom til landet kort før, nemlig d. 26. februar 2020.
Nye fund i gamle blodprøver fra Norge har dog sået tvivl om dette. "Fundet ændrer historien om coronaepidemien," har professor og overlæge ved Akershus Universitetshospital, Anne Eskild, som også er projektleder på undersøgelsen, således udtalt i en pressemeddelelse.
'Fundet' som hun omtaler er antistoffer, som er blevet opdaget i blodprøver fra norske patienter, som stammer helt tilbage fra december 2019, som derfor peger på, at virusset altså allerede var i landet på det tidspunkt og måske endda før.
"Det var meget overraskende. Vi undersøgte blodprøver tilbage i december for at være helt sikre på at gå langt nok tilbage i tiden, så vi havde ikke forventet at finde et positivt resultat så tidligt," har Eskild udtalt.
Som en del af barselsplejen i Norge tages der nemlig blodprøver af alle gravide for at tjekke for syfilis, og de gemmes desuden til forskning, og det har derfor været muligt for forskere at analysere prøverne for antistoffer mod coronavirus.
"Der er formentlig få andre lande, der har adgang til opbevarede blodprøver på dette niveau, og derfor er der få eller ingen andre retrospektive undersøgelser," forklarede Eskild.
Da lignende undersøgelser ikke er blevet foretaget andre steder, er det ikke til at vide, hvornår virusset egentlig spredte sig, og det er altså en mulighed, at det også kom til Danmark flere måneder før end først antaget.
"Vores fund ændrer historien om coronaepidemien både i Norge og i verden," udtalte Eskild således.
Undersøgelsen analyserede blodprøver fra 6020 kvinder og fandt antistoffer hos 98 af kvinderne. Eskild har understreget, at der kan være tale om enkelte falsk-positive tests, men at det er usandsynligt, at alle fire tilfælde fra før d. 26. februar er falsk-positive.
Hun nævner desuden, at de fleste smittede mistænkes at have hentet smitten fra udlandet, da mange af de blodprøver man har analyseret er fra kvinder fra Mellemøsten, Østeuropa og Afrika, som derfor formentlig har taget det med hjem fra familiebesøg eller lignende i udlandet eller fået bragt det hertil via familiemedlemmer fra andre lande.
"Meget tyder på, at de enten er smittet i andre dele af verden eller via slægtninge, der har været uden for Norge," har professoren således udtalt, og hun mener, at fundene tyder på, at smitten kan være blevet spredt til hele verden meget før, end vi tidligere troede.
Alle de analyserede blodprøver blev analyseret anonymt på grund af den norske smittebeskyttelseslov.
