‘Bachelorette’-Sofie afslører: Ville have brugt nøglen på denne mand

Kamille Isaksen

25 uger siden

|

28/06/2024
Underholdning
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Sofie havde tænkt sig at bruge nøglen på en helt speciel mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere sidder i denne tid og venter på, at de næste afsnit af den populære TV 2-serie ‘Bachelorette’ kommer ud på TV 2 Play. 

Det skyldes, at dramaet nærmer sig sit højdepunkt. 

Den 27-årige Sofie Martinusen står nemlig over for svære beslutninger, da hun snart skal give sin sidste rose til en af de fire bejlere. 

Efter Lissa Paustians dramatiske exit, er Sofie nu alene om at date de resterende fire bejlere, og hun lægger heller ikke skjul på, at hver eneste date er afgørende for at lære dem bedre at kende, 

Det afgørende valg nærmer sig

Med finalen i horisonten og den sidste rose, der skal uddeles, overvejer Sofie nøje sine valg. En af de mest betydningsfulde beslutninger involverer en nøgle, som giver mulighed for en intim overnatning med én af mændene. 

Mange af mændene har undervejs i showet givet udtryk for, at de håbede på, at nøglen ville blive taget i brug. 

Men sådan gik det ikke. 

Overvejelser omkring nøglen

I et interview med HER&NU deler Sofie sine tanker om nøglen og hvem hun ville have brugt den med, hvis hun havde valgt at gøre det. "Jeg ville gerne bruge nøglen med Daniel, fordi han nogle gange virkede lidt mere genert. Jeg tænkte, at hvis jeg havde lidt mere tid med ham, kunne det være, at han åbnede lidt mere op," forklarer Sofie. 

Sofie besluttede dog tidligt, at nøglen ikke skulle bruges. Hun ønskede ikke at sende et forkert signal til de andre mænd om, at hun allerede havde valgt. 

Ambivalent forhold til nøglen

Der var ingen tvivl om, at alle bejlerne håbede på, at nøglen ville blive brugt på dem selv. Derfor var der også mange, der forbandt nøglen med følelsen af håb. 

For andre var det følelsen af frygt, der fulgte med nøglen. Dette skyldtes, at nøglen som sagt er en stor ting i spillet, og at flere mænd derfor frygtede, at den ville blive brugt, når Sofie var på date med en anden mand. 

I gårsdagens afsnit lagde bejleren Mads dog heller ikke skjul på, at han ville få det meget stramt, hvis nøglen blev taget i brug under Sofie og Daniels date. Rent faktisk så stramt, at han ville overveje at rejse hjem.  

Nu viser det sig jo sådan, at Mads rent faktisk havde en god grund til at være bekymret, da Sofie havde Daniel i overvejelserne. Det blev dog ikke aktuelt, da nøglen aldrig blev taget i brug. 

Hvem Sofie ender med at give sin sidste rose til, må vi vente med at finde ud af til sidste afsnit.

Hvis du ikke har set 'Bachelorette' og derfor ikke ved, hvem Daniel er, kan du se et billede af ham her:

Foto: Lotta Lemche/TV 2