Aflysning: Iben Hjejle trækker sig på grund af sygdom

Mathias Madsen

9 uger siden

|

15/10/2024
Én af Danmarks helt store skuespillerinder har måtte aflyse på grund af sygdom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skuespillerinden Iben Hjejle, som blandt andet er kendt fra komedieserierne Langt fra Las Vegas og Klovn samt en lang række andre film og serier, er blevet ramt af sygdom, og det har nu ført til en række aflysninger.

Det skriver blandt andre TV2 Kosmopol.

Den danske skuespillerinde er lige nu aktuel i Edward Albees forestilling "Hvem er bange for Virginia Woolf?", som opføres på Teatret ved Sorte Hest i København, men hendes sygdom har ført til aflysning af samtlige forestillinger.

Det skriver teatret selv i et opslag på Facebook.

"Da skuespiller Iben Hjejle er blevet sygemeldt, må vi desværre meddele, at forestillingen Edward Albees HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? er aflyst resten af spilleperioden til og med 26. oktober 2024," lyder det således i opslaget, hvori teatret desuden beklager aflysningerne.

Det er endnu uvidst, hvad Hjejle fejler, men sygdommen er altså tilsyneladende så alvorlig, at teatret har set sig nødsaget til at aflyse forestillinger næsten to uger frem i tiden.

Hvis man har købt billet til forestillinger, vil man få "direkte besked" fra teatret.