Ny rapport slår fast: Danmark bør ansætte flere muslimer som lærere og politi

Mathias Madsen

9 uger siden

|

15/10/2024
Hvis det stod til Europarådet, skulle flere danske betjente og lærere være muslimer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er kendt som et tolerant land, hvor der blandt andet er ytrings- og religionsfrihed, og hvor man skal have lov til at være den, man er.

Det betyder, at vi som samfund gør meget for at undgå, at det er ugunstigt at være en minoritet såsom eksempelvis folk med en anden seksuel orientering, en anden etnisk baggrund eller en anden religion end flertallet.

Vi kommer dog ikke udenom, at der desværre alligevel foregår diskrimination på baggrund af disse ting i Danmark, og ifølge Europarådet bør vi som samfund gøre mere for at undgå især racisme.

Det slår rådet ifølge DR fast i en ny rapport.

I rapporten er Europarådet kommet med en række anbefalinger, som Danmark bør udføre i form af en national handlingsplan mod racisme.

Dette inkluderer blandt andet, at det danske folketing bør ændre lovgivningen mod parallelsamfund, og at handlingsplanen bør føre til et større "andel af ansatte med muslimsk og anden minoritetsbaggrund i erhverv som retshåndhævende embedsmænd og lærere."

Dvs., at Europarådet altså opfordrer til, at flere minoriteter - herunder muslimer - bliver ansat som eksempelvis politibetjente og folkeskolelærere.

Handleplanen bør desuden ifølge rådet "forebygge antimuslimsk racisme og diskrimination.

Rapporten er udarbejdet af Europarådet, som er en selvstændig international organisation, der ikke har noget med EU at gøre, på baggrund af, at den daværende regering sammen med et flertal i Folketinget i 2022 igangsatte en handlingsplan mod netop racisme i det danske samfund.

Næsten ingen muslimer i politiet

Europarådets opfordring til at flere muslimer skal ansættes i blandt andet dansk politi har allerede skabt stor debat, men den daværende formand for Politiforbundet var enig og kaldte det i 2020 "drønærgerligt," at der er så få med anden etnisk baggrund end dansk i politiet.

Det udtalte han ifølge Information, da det kom frem, at indvandrere og efterkommere af indvandrere kun udgør to procent af den samlede politistyrke i Danmark, selvom de ifølge Det Nationale Integrationsbarometer udgør mere end 15 procent af befolkningen.

"Det kan få betydning for politiets arbejde, fordi befolkningen ikke kan spejle sig i politiets sammensætning, og dermed kan det skade politiets legitimitet over for befolkningen," forklarede stifer af Videnscenter for Integration Rasmus Brygger i 2020, og det er altså netop det problem, som Europarådet nu opfordrer Danmark til at forsøge at løse.

Flere ikke-vestlige lærere på vej

Opfordringen om at ansatte flere muslimer gælder også blandt lærere, og selvom Europarådet først lige er kommet med den anbefaling, så viser tallene ifølge mediet Folkeskolen, at andelen af ikke-vestlige lærere i Danmark allerede er og har været stigende seneste par år.

Antallet af lærere med ikke-vestlig baggrund var således kun på 2,39 procent i 2016, men i 2018 havde otte procent af de fuldtidsstuderende på lærerstudiet en ikke-vestlig baggrund.

Tallene tyder altså på, at vi i fremtiden vil gå den vej, som Europarådet anbefaler.

Disse tal dækker dog over lærere med ikke-vestlig baggrund og baserer sig ikke på religion, og det er altså ikke sikkert, at alle dem med ikke-vestlig baggrund har en muslimsk tro.