William og Kate i stor sorg: “Vi kommer til at savne ham så meget”

Julie Møller

213 uger siden

|

23/11/2020
Udland
William og Kate har måtte sige farvel til familiens hund. Foto: Shutterstock.com
William og Kate har måtte sige farvel til familiens hund. Foto: Shutterstock.com
Det er et stort tab for det royale par.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hunden er menneskets bedste ven, hedder det, og for mange hundeejere er den firbenede ven et ekstra familiemedlem. Derfor kan det også være hårdt, når et hundeliv slutter.

Det er det også for Prins William og hertuginde Catherine, der sammen med deres tre børn sagde farvel til familiens elskede hund Lupo i sidste uge.

“Desværre mistede vi sidste weekend vores kære hund, Lupo. Han har været kernen i vores familie i de sidste ni år, og vi vil savne ham så meget,” skriver parret på Instagram.

Foto: Instagram @kensingtonroyal

Lupo optrådte på mange billeder med de kongelige, herunder et af de første officielle billeder af prins George, parrets syvårige søn. Derudover har de også prinsesse Charlotte, 5, og prins Louis på to år. 

En gave

Den engelske cocker spaniel var en gave fra Michael og Carole Middleton, Kates forældre, der blev givet som bryllupsgave i 2011 til parret, skriver The Daily Mail.

Lupu skulle angiveligt også have hjulpet William og Kate med at vælge et navn til prins George. Ifølge kilder så havde parret skrevet forskellige navne på papirstykker og spredt dem ud over et gulv. Lupo vandrede rundt på dem, men stoppede, da han nåede navnet George. 

Sorg på Instagram

Det er ikke kun William og Kate, der giver udtryk for sorgen over Lupo på Instagram. Også Kate Middletons bror, James Middleton, er trist over tabet.

'Intet kan nogensinde forberede dig på tabet af en hund. For dem, der aldrig har haft en hund, kan det være svært at forstå tabet. Men for dem, der har elsket en hund, kender sandheden: en hund er ikke kun et kæledyr; det er et familiemedlem, en bedste ven, en loyal ledsager, en lærer og en terapeut,” skriver han i opslaget på Instagram. 

Foto: Instagram @jmidy