Undersøgelse viser: Alkohol tog livet af flere under 65 år end covid-19 i 2020

Mathias Busekist

143 uger siden

|

23/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er flere under 65 år, som døde som følge af at drikke for meget alkohol end af coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forskningen, der blev udført af National Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA) viste, at antallet af alkoholrelaterede dødsfald i USA i 2020 var steget med 25,5 procent sammenlignet med året før.

Forskingen har medført fornyet bekymring over virkningen af nedlukninger som følge af coronavirus, hvis man kæmper med afhængighed. 

Dødsattester blev brugt til at registrere antallet af dødsfald, som havde alkohol anført som underliggende eller medvirkende til dødsfaldet, hvorefter man kunne konkludere, at 99.000 dødsfald var relateret til alkohol i 2020. 

Foto: Shutterstock

Tallene kunne man efterfølgende sammenligne med tilgængeligt data om dødsfald, som var relateret til coronavirus. 

Forskerne konkluderede, at 74.408 dødsfald - alle under 65 år - døde af faktorer relateret til alkohol i løbet af coronavirusens første år - 333 flere end der døde af coronavirus.

Sundhedseksperter har tidligere advaret om, at de lange perioder med isolation, der har kendetegnet de sidste to års nedlukninger, har haft en negativ indvirkning på mennesker med stofafhængighed, og en efterfølgende undersøgelse har vist, at mange begyndte at drikke mere for at kunne håndtere at være i isolation.

Aaron White, der stod bag undersøgelsen, udtalte over for New York Times, at stress var en stor faktor i forbindelse med tilbagefald samt den reducerede tilgængelighed af rehabilitering og AA for folk med stofafhængighed. 

"Der er ingen tvivl om, at man så en stor stigning i stress, angst og depression under den verdensomspændende usikkerhed om, hvad der nu ville ske," sagde han.

Den nye norm

Dødsfald af alkoholrelaterede årsager har været stigende i de sidste to årtier, og White advarer om, at det stigende antal under coronapandemien, "kan ende med at blive den nye norm".  

Pandemien har dog ikke blot resulteret i en stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald, men også hjertesygdomme, demens og stoffer.

National Institute of Alcohol Abuse and Alcoholisms undersøgelse har dog vist, at alkoholrelaterede dødsfald steg hurtigere end dødsfald af alle årsager.

Unge voksne mellem 25 og 44 år oplevede den mest markante stigning, idet alkoholrelaterede dødsfald i denne aldersgruppe steg med næsten 40 procent.