Smækker tung vægtskive i hovedet på mand: Forsøger sig derefter med absurd bortforklaring

Nicolai Busekist

139 uger siden

|

23/03/2022
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Det umotiverede overfald i et fitnesscenter resulterede i, at ofret fik kraniebrud og varige mén.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

33-årige Shane William Ryan hævdede oprindeligt, at det voldsomme overfald, der skete i Next Level Gym i Darwin, Australien, var et uheld. Han blev dog efterfølgende fældet af videooptagelser, der viste noget helt andet.

Shane og en anden mand styrketrænede begge i fitnesscenteret om morgenen den 22. oktober 2020. Her udså han sig angiveligt ofret, der trænede med håndvægte på en træningsbænk på det pågældende tidspunkt.

I rette blev det forklaret, at han med hastige skridt gik hen mod offeret, der lå på ryggen, hvorefter han slog den 20 kg tunge vægtskive ned i hovedet på ham, hvilket fik manden til at falde ned på gulvet. Det skriver Daily Star.

I en video, der blev vist i retten, ses det, at offeret blødte var øverste del af ansigtet, hvor det senere viste sig, at han havde fået et kraniebrud.

Ligeledes ser man også i videoen, at Shane først forsøger at imitere en ankelskade, hvorefter han forlader stedet. Et lille stykke tid efter vender han dog tilbage og tilkalder en ambulance.

Det er først for ganske nylig, at disse videooptagelser også er blevet delt med offentligheden. Det har resulteret i, at de har spredt sig på de sociale medier.

Shane blev idømt en fængselsstraf på 19 måneder efter sin 'ekstremt farlige handling' mod en person, der var 'ude af stand til at beskytte sig selv', lød det fra dommer John Burns.

"Omkring klokken 03.30 den 22. oktober 2020, var du og offeret i Nexy Level Gym i Rosebery. Omkring klokken 03.52 lå offeret på ryggen på en bænk, hvor han udførte en træningsøvelse med håndvægte," sagde dommeren.

"Du tog en vægtskive på 20 kg og gik hen mod offeret. Videooptagelserne viser, at du slingrer hen mod offeret og taber vægten på hoved og bryst, hvilket får offeret til at falde ned på gulvet fra bænken, mens hans bløder fra sit hoved."

"Du imiterede en skade i din venstre ankel, før du rejste dig og gik, hvorefter du vendte tilbage til offeret og derefter ringede efter en ambulance."

I retten kom der frem, at offeret fik et kraniebrud samt en stor flænge over sit venstre øjenbryn. Hans ansigt hævede også op, ligesom han blev ramt af hovedpine og brystsmerter.

Det voldsomme overfald har medført, at offerent nu har brug for løbende lægebehandling, at han lider af angst, og at han er nødt til at tage blodtryksmedicin.

Derudover sagde dommer John Burns, at Shane og offeret tidligere havde været i dialog, og at de havde talt sig samme morgen, hvor det voldsomme overfald skete.

"Du og offeret var tidligere venlige over for hinanden. Du og han talte faktisk på en venlig måde den 22. oktober 2020 før denne hændelse," sagde han.

"Offeret var sårbart, da han lå på ryggen og havde vægte i hænderne. Han var ude af stand til at beskytte sig selv. Han havde heller ingen grund til at tro, at du ville angribe ham, som du gjorde."

Shane William Ryan blev idømt 19 måneders fængsel, og kan ikke prøveløslades før den 24. november 2022, hvor han vil have afsonet 10 måneder af sin straf.