Torsdag blev Damian Wojnilowicz af Cardiff Crown Court idømt 22 måneder i brummen for en række indbrud.
Omstændighederne var bare bizarre, chokerende, men mest af alt, så var de skræmmende.
For ikke nok med, at han brød ind i sine ofres hjem, hvor de burde kunne føle sig trygge, så efterlod han faktisk flere bizarre beviser for hans uønskede tilstedeværelse.
Det skriver BBC.
En kvinde, som hævdes at have været hans første offer, indså, at nogen havde været i hendes hjem, da hun så, at hendes vasketøj var blevet hængt til tørre.
Fuglefoderet var blevet fyldt op og der var blevet rykket rundt på plantekrukkerne.
Anklager Alice Sykes kunne videre afsløre, at der var blevet tilberedt et måltid med ting og sager fra kvindens skab.
Derudover var hendes indkøb blevet taget ud af posen og lagt i køleskabet, som endvidere var blevet omrokeret.
Ikke nok med det, så var tandbørstehovederne blevet udskifte, en tom flaske vin var blevet sat i en reol efter at være blevet drukket, og gulvet var blevet rengjort med en moppe.
Slutteligt fandt offeret den seddel, som indbrudstyven havde efterladt.
"Vær ikke bange, vær glad. Spis op," læser sedlen, som Damian havde efterladt.
Offeret forlod straks hjemmet, som hun nu var for bange til at opholde sig i.
"To uger efter forbrydelsen, indtil han blev fanget, levede jeg i en tilstand af øget angst, som jeg aldrig havde oplevet før."
"Jeg spekulerede i, hvorvidt det kunne være nogen, som jeg kendte. Om vedkommende vidste, at jeg boede alene. Om jeg var blevet udset som mål."
"Jeg var for bange til at blive i mit eget hjem og boede hos en ven."
Et andet indbrud fandt sted i et andet hjem den 29. juli, da den mandlige husejer modtog en CCTV-alarm på sin telefon, som viste Wojnilowicz gå i hans indkørsel.
Den tiltalte fortsatte med at bruge bruseren i et sommerhus til at vaske og rense sit tøj. Der var også blevet indtaget mad og drikke, og boblebadet var også blevet efterladt beskidt.
Han blev bedt om at forlade stedet og gjorde det, men indbrudstyven blev senere anholdt.