Ukrainsk sikkerhedschef fyret: Tænkte kun på sig selv

Mathias Nielsen

134 uger siden

|

30/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Endnu en højtstående person i den ukrainske sikkerhedstjeneste er blevet afskediget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fyret chefen for den regionale sikkerhed i Kharkiv-regionen. I denne region finder man den næststørste by i Ukraine, nemlig Kharkiv.

Ifølge Zelenskij, så er fyringen sket som følge af sikkerhedschefens indsats i forbindelse med at forsvare byen mod russiske angreb i krigens indledende fase.

Han arbejdede ikke for byens forsvar i krigens første dage, men tænkte kun på sig selv, siger Zelenskyj i en tv-tale ifølge AFP, skriver TV 2.

Det er ikke første gang, at landets leder fyrer ledende skikkelser under krigen mod Rusland. I starten af april måned fyrede Zelenskij to højstående medlemmer af den nationale sikkerhedstjeneste. Her var begrundelsen, at disse var forrædere.

Zelenskij fortalte også, at Kharkiv indtil nu har lidt “forfærdelige tab” som følge af den russiske invasion.

Ifølge chefen for Ukraines militær i Kharkiv, Oleg Synegubov, er flere end 2200 højhuse blevet beskadiget i millionbyen Kharkiv, mens 225 højhuse decideret er blevet jævnet med jorden.

Ukraines næststørste by var tidligere under krigen omringet af russiske soldater, som via et ukrainsk modangreb nu er blevet drevet på flugt fra byen.

Kharkiv i har de seneste uger været udsat for relativt få angreb fra russisk side. Volodymyr Zelenskyj beskriver i sin tale krigens udvikling således:

- Rusland har allerede ikke alene tabt kampen om Kharkiv, men også kampen om Kyiv og den nordlige del af vores land. Rusland har mistet sin fremtid og alle kulturelle bånd til den frie verden.

Selvom de russiske soldater for nuværende er fjernet fra Ukraines næststørste by, så er alt dog langt fra fryd og gammen i området.Ifølge Zelenskyj har Rusland i øjeblikket besat omkring en tredjedel af Kharkiv-regionen.