Truet dyreart rammes hårdt af oksekødsproduktionen

Mathias Madsen

142 uger siden

|

31/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den australske produktion af oksekød har potentielt set kostet mange koalaer livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et nyt studie om skovrydning i Australien har afsløret, at især landets produktion af oksekød har store konsekvenser for koalaerne. 

Ifølge Ladbible har studiet nemlig vist, at der i Australiens næststørste delstat, Queensland, på bare ét år er blevet ryddet 90.000 hektar af koalaernes leveområder, hvilket primært skyldes statens oksekødsproduktion.

En nyhed som er umådelig trist, da den kommer kun én måneds tid efter, at Australien har erklæret koalaerne for en truet dyreart i Australien. 

Helt konkret er det ifølge 'The Wilderness Society' (TWS) 92.718 hektar af koalaernes leveområder, som er blevet ryddet for bevoksning fra 2018 til 2019.

Studiet viste desuden, at 80 procent af disse rydninger skyldtes oksekødsproduktion i området. 

Lederen af TWS's afdeling i Queensland, Anita Cosgrove, har udtalt til The Guardian, at lovene om beskyttelse af dyrearter bør håndhæves bedre og desuden være strengere, og at kødindtaget blandt australiere bør skæres ned. 

"[Så] svage som eksisterende afskovnings- og artsbeskyttelsesregler er, er det dog mere alarmerende, at de simpelthen slet ikke bliver overholdt," har hun udtalt og uddybet:

"Regeringer bør gøre det nødvendige for effektivt at håndtere svindende arter, og det er også på tide at tage et grundigt kig på den industri, som er ansvarlige for det meste af skaden. I Queensland er det oksekødsindustrien."

Cosgrove mener altså, at man ikke kun bør beskytte koalaernes leveområder bedre med flere regler, men også ved at minimere produktionen af oksekød, som har hovedansvaret for den voldsomme rydning af koalaernes levesteder. 

Koalaerne er især i disse år udsatte, da omkring 60.000 koalaer ifølge 'Australian Koala Foundation' mistede livet eller blev negativt påvirket af de voldsomme skovbrande i Australien i 2019 og 2020. 

Der findes stadig omkring 80.000 koalaer i den vilde natur i Australien, men arten er klassificeret som en 'truet art'. 

På trods af det har den australske regering fortsat godkendt rydning af skovarealer, hvilket flere eksperter frygter kan føre til udryddelse af koalaen. 

Chefen for WWF i Australien, Dermot O’Gorman, har udtalt følgende om den skræmmende udvikling: 

"Koalaen er gået fra ikke at være listet [som truet] til nu at blive erklæret truet på den australske østkyst på kun ét årti. Det er en chokerende hurtig nedgang for ét af verdens mest ikoniske dyr. Statussen som 'truet' er en uhyggelig men vigtig beslutning [...]."

Han har desuden udtalt: "Der er stadig tid til at redde denne [...] art, hvis listningen kan fungere som et vendepunkt inden for koalabevarelse. Vi har brug for stærkere love [...] for at beskytte deres hjem i skoven."