Advarer: Disse coronarestriktioner vil formentlig snart blive genindført

Mathias Madsen

142 uger siden

|

31/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Indbyggerne i Australien kan snart se frem til både nattefrost og coronarestriktioner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Landet 'down under' har nemlig som bekendt omvendte årstider af blandt andre Danmark, og det betyder, at de netop er gået ind i efteråret. 

Med efteråret kommer naturligvis vinteren, og ligesom herhjemme er vinteren lig med bekymringer om stigende smittetal.

Ifølge Ladbible har den australske regering således advaret om, at visse coronarestriktioner måske vil blive genindført i landet til vinter (juni, juli og august).

Australien har gennem hele pandemien været ét af de lande, som har slået ekstremt hårdt ned på coronatilfælde og indført voldsomme restriktioner. 

Landet er dog endelig ifølge Udenrigsministeriet stort set sluppet af med restriktionerne, og det er således kun forsamlingsforbud i nogle regioner og indrejserestriktioner, som fortsat håndhæves. 

Skal man tro på den australske regering, ser det dog ikke ud til at vare længe endnu. 

Ifølge The Daily Mail har regeringen således meldt ud, at restriktioner såsom at holde afstand og bruge mundbind formentlig snart vil blive "genindført på en målrettet måde."

Frygten for at skulle genindføre restriktioner skyldes blandt andet, at regeringen forventer at se en "mere smitsom" variant denne vinter. 

Dette har udover udsigten til genindførte restriktioner også fået regeringen til at offentliggøre en plan, som kommer til at koste cirka 30 milliarder kroner, der skal sikre Australien flere hurtigtests og coronavacciner. 

Cirka 82,5 procent af de australske indbyggere har allerede fået to stik af vaccinen, omkring 50 procent har modtaget tre stik, og fra d. 4. april vil de første australiere også blive tilbudt et fjerde stik.

I Danmark har 89 procent over 12 år ifølge Sundhedsstyrelsen modtaget to stik med en vaccine mod corona, og 76 procent over 18 år har modtaget tre stik.