Tidligere dansk statsborger er dømt til døden

Mathias Busekist

216 uger siden

|

01/11/2020
Den tidligere danske statsborger er blevet dømt til døden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Said Mansour - bedre kendt som 'Boghandleren fra Brønshøj' - er blevet dømt til døden i Marokko.

Det bekræfter de marokkanske myndigheder over for Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til B.T. 

Marokkanske medier kunne allerede forrige torsdag rapportere, at man regnede med, at Said Mansour ville blive dømt til døden for angrebet i den marokkanske by Casablanca, som i 2003 kostede 45 mennesker livet. 

Det er nu blevet bekræftet. 

"De marokkanske myndigheder har bekræftet over for Danmark, at Said Mansour er blevet idømt dødsstraf i Marokko. Vi kan endvidere forstå, at dommen er appelleret," læser mailen. 

Marokkos moratorium

I Marokko har man haft et moratorium om ikke at eksekvere dødsdomme siden 1993. Danmark valgte alligevel at udlevere 'Boghandleren fra Brønshøj' til Marokoo i 2019 på trods af, at landet er berygtet for at se stort på menneskerettighederne. 

Han blev i 2015 idømt fire års fængsel for at opfordre til terror, og i 2016 stadfæstede landsretten dommen. Han fik efterfølgende annulleret sit danske statsborgerskab og udvist for altid. 

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener, at dødsstraffen ikke bliver en realitet. 

"Den danske regering har en forvetning om, at det moratorium også vil gælde i den konkrete sag. Det er vi i dialog med de marokkanske myndigheder om." 

De marokkanske myndigheder bekrææfter dog nu, at Said Mansour er dømt til døden.