Pelle Hvenegaard åbner op: Derfor har jeg været væk fra skærmen

Nicolai Busekist

216 uger siden

|

01/11/2020
Nyheder
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto
Der er en særlig grund til, at det er flere år siden, at tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaard sidst har tonet frem på skærmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er lang tid siden, at den populære tv-vært Pelle Hvenegaard sidst har været at se på skærmen. Faktisk er det flere år siden. Det er dog ikke uden grund, at det forholder sig således.

Det fortæller han over for BILLED-BLADET, hvor han åbner op om, at hans rolle som far har holdt ham fra skærmen:

"Jeg har ikke presset på for at lave fjernsyn, for de sidste fire år har jeg koncentreret mig om at være far og har prioriteret at være hjemme," fortæller Pelle Hvenegaard til BILLED-BLADET, hvilket han følger op med:

"Jeg kæmpede i seks år for at blive far, så når jeg endelig er blevet det, er det ikke for, at andre skal have glæden af hende 10 timer om dagen. Det værste, jeg kunne forestille mig, ville være at sidde i slutningen af mit liv og fortryde, at jeg ikke var mere sammen med mit barn."

Stadig sjovt at lave fjernsyn

Det vil også sige, at det ikke skyldes, at Hvenegaard ikke længere finder det sjovt at lave fjernsyn. Derimod handler det om, at den 45-årige Pelle Hvenegaard ønsker at bruge sin tid sammen med datteren Zoe Ukhona, der fylder fem år til december.

Foruden at tilbringe tid med familien, har han også skrevet en digtsamling. Ligeledes er for tiden med til at lave et nyt DR-program, som efter planen skal have premiere i december.

Over for BILLED-BLADET understreger han dog, at han blot er bag skærmen. Han kommer derfor ikke til at tone frem på skærmen i december:

"Jeg er kun bag skærmen, men det er sjovt at være tilbage og lave fjernsyn, for det har jeg ikke gjort i fire et halvt år. Jeg har været på selvvalgt barsel og har skrevet bøger. Men jeg har også savnet det", siger Pelle Hvenegaard til BILLED-BLADET, og fortæller, at han godt kunne tænke sig at lave mere tv.

Han fortæller dog også, at det ikke er noget, han selv bestemmer, hvornår han får mulighed for, da der er kamp om pladserne.