Sygeplejerske tester positiv 3 uger efter hun fik coronavaccine: Derfor virker den ikke

Nicolai Busekist

206 uger siden

|

10/01/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En sygeplejerske er blevet smittet med coronavirus, til trods for, at hun tre uger forinden var blevet vaccineret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En sygeplejerske fra Wales er blevet smittet med coronavirus tre uger efter at have fået vaccinen. Det har fået eksperter til at advare om, at det tager tid, før kroppen når at opbygge en immunitet mod virussen. Det skriver Daily Mail.

Sygeplejersken, der har arbejdet i Hywel Dda University Health Board-området, har udtalt, at hun blev smittet med coronavirus, mens hun ventede på at modtage anden dosis af den Pfizer/BioNtech-udviklede vaccine. 

Mens vaccinen 'reducerer dine chancer for at blive smittet', lød det fra de britiske sundhedsmyndigheder, 'er ingen vaccine 100 procent effektiv'. 

Eksperter har advaret om, at det kan tage et par uger at opbygge immunitet, når man er blevet vaccineret. Folk skal derfor fortsat være omhyggelig med at følge de gældende coronavirusregler, selvom de har modtaget vaccinen. 

Da hun talte med BBC, sagde sygeplejersken, der har valgt at forblive anonym, at hun var 'vred og sønderknust' over at være blevet smittet med coronavirus på dette tidspunkt. 

Hun sagde også, at hun oprindeligt var lettet over at få chancen for at blive vaccineret, og mens hun kæmpede med at få en aftale i stand, så fik hun sin første dosis af Pfizer/BioNtech-vaccinen i december sidste år. 

"Det gav mig ro i sindet. Det fik mig til at føle mig mere sikker, og at jeg gjorde det rette for min familie... Men det giver en falsk følelse af tryghed," sagde hun til BBC. 

Sygeplejersken udtalte også, at hun var blevet forklaret, at det ville tage 10 dage for vaccinen, før den kunne give beskyttelse mod coronavirus, samt reducere risikoen for smitte. 

Men tre uger efter at have fået stikket, begyndte hun at føle sig utilpas. Hun led af 'ganske alvorlige symptomer' såsom hoste, høj feber og åndenød. Desuden gav hun udtryk for, at hun var 'chokeret', da hun testede positiv - hvorefter hendes partner og et af hendes børn gjorde det samme. 

Professor Tim Spector, har fortalt til The Sun, at flere medarbejdere i NHS har meddelte, at de har fået virussen efter at være blevet vaccineret med Pfizer-vaccinen. 

I denne forbindelse skrev han følgende på Twitter: "Vi får rapporter om geninfektioner. Nogle meget kort tid efter vaccination. 'Jeg er juniorlæge, og har haft Covid to gange de seneste fem dage efter vaccination...'".

"Husk på, at vaccinationer tager flere uger om at have en forebyggende virkning, så vær opmærksomme og fortsæt med at logge!"