Tidligere kollega om Mads Steffensen: Han lyver

Mathias Busekist

206 uger siden

|

09/01/2021
Mads Steffensen valgte at skifte DR ud med Podimo, hvor han skal lave et nyt panelprogram.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Jeg fandt jo på det for næsten er par årtier siden. Så jeg synes ligesom, at det med dilemmaer hænger ved."

Det var ordene fra Mads Steffensen, da han blev spurgt om, hvordan han kan tillade sig at lave en ny udgave af 'Mads og Monopolet'. 

Det skriver B.T.

Han fortæller, at det var ham, der fik idéen til programmet til at starte med. 

Det er der dog flere af Steffensens tidligere kolleger, som nu går i rette med.

Mads Steffensen fortalte tidligere på året, at idéen kom til ham i forbindelse med overvejelserne om eget bryllup. Det er dog ikke den samme historie, Mads Vangsø fortæller. 

Han siger, at det var ham, der først luftede idéen. 

"Jeg gav Mads ideen til en versioneret udgave af et program, jeg var faldet over i arkivet ude i TV-Byen i Søborg, med Simon Spies, Cleo og Erhard Jakobsen i panelet. Titlen til ’Mads & Monopolet’ fandt Henrik Milling på. Man skal huske, at ingen får ideer alene. Selv Einstein havde en makker," siger Mads Vangsø til Politiken. 

Ann Lykke Davidsen, kanaldirektør på Radio Loud, men som dengang var producer på DR, fortæller nu, at det nye program opstod i forbindelse med et samarbejde. Hun kan dog tydeligt huske, at pandeldebat-idéen kom fra Mads Steffensen. 

Debatten kører stadig

Mads Steffensen benægter dog heller ikke, at det har været en fælles indsats. 

"Det er klart, at vi var flere, der var med til at udvikle programmet, men det startede med en grundidé, og den fandt jeg på," siger Mads Steffensen til Politiken.

Mads Steffensens afgang kom som et chok for mange mennesker. Debatten har derfor floreret livligt, siden det kom frem, at han valgte at stoppe på programmet. 

Det medførte blandt andet, at det var oppe at vende i 'Det, vi taler om', der har Ditte Okman som vært. Hun satte ord på, at det virker til, at det var en mindre lykkelig afsked. 

Kommunikationsekspert Anna Thygesen har også koblet nogle ord på situationen.

"Det er derfor, vi diskuterer det. For da han går fra DR, eller hvad der sker … Man kan jo mærke, der er ondt blod. Altså undskyld mig, det der med, at han ikke engang kan få lov til at lave et afslutningsprogram, det er altså mærkeligt," siger hun til Politiken. 

I kølvandet på Mads Steffensens afsked, har man i stedet valgt at overlade programmet til Sara Bro, hvorfor programmet nu vil komme til at hedde 'Sara og Monopolet'.