Siden sin oprettelse i 1949 har Nato fungeret som en hjørnesten for international sikkerhed, hvor medlemslandene har samarbejdet om fælles forsvar og solidaritet.
USA, som alliancens største bidragyder, har historisk set været en drivkraft bag finansieringen og den militære støtte.
Men denne dynamik er nu i fokus, efter at tidligere præsident Donald Trump igen har sat spørgsmålstegn ved USA’s rolle i finansieringen af Nato.
Torsdag i Det Ovale Værelse delte Donald Trump endnu en gang sine tanker om Nato.
Han udtrykte tvivl om, hvorvidt USA fortsat skal finansiere alliancen i samme omfang, som det hidtil har gjort.
"Jeg er ikke sikker på, at vi bør bruge nogen penge, men vi bør helt sikkert hjælpe dem. Vi beskytter dem. De beskytter ikke os," sagde Trump til journalister og gentog sit krav om, at de øvrige medlemslande bør øge deres forsvarsbudgetter betydeligt.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Donald Trump har tidligere foreslået, at Nato-landene skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar – en markant stigning fra det nuværende mål på to procent.
Ingen Nato-lande, heller ikke USA selv, opfylder dette krav i dag, og for mange medlemmer virker målet økonomisk uopnåeligt.
USA’s Centrale Rolle i Nato
USA finansierer 15,8 procent af Natos årlige budget og spiller dermed en central rolle i alliancen.
Hertil kommer landets samlede forsvarsbudget, som i 2023 lå på svimlende 817 milliarder dollar – langt over nogen andre medlemslande.
Den økonomiske byrde har længe været et stridspunkt i amerikansk indenrigspolitik, hvor flere har krævet, at andre Nato-lande bærer en større del af ansvaret.
Mens Trump lægger pres på Nato-landene for at nå et mål på fem procent af BNP, tyder eksperter på, at en sådan ambition er urealistisk.
På et kommende Nato-topmøde i Haag i juni ventes det, at medlemmerne diskuterer en mere moderat stigning, muligvis til tre procent.
