Populært fradrag er tilbage: Nu kan din elregning sættes markant ned

Nicolai H

3 timer siden

|

24/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ikke alene gør fradraget det billigt at få ordnet - men resultater kommer også til at spare dig penge på længere sigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dansk Solcelleforening ser det som positivt, at håndværkerfradraget er blevet genindført i Finansloven for 2025 af Regeringen, SF og Radikale Venstre.

Det nye grønne håndværkerfradrag er målrettet grønne energiforbedringer af danskernes bolig og omfatter også solceller.

Reglerne gælder fra årsskiftet 2025.

-Det er stærkt, at håndværkerfradraget har fokus på grønne investeringer som f.eks. etablering af solceller. Vi ved at solceller er en af de mest populære energiforbedringer blandt danskerne, og derfor kan håndværkerfradraget bidrage til at skubbe på udbygningen med solkraft. Det er vigtigt i den grønne omstilling og for vores alles sikkerhed, så vi kan blive uafhængige af russisk gas, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, i en pressemeddelelse.

Det nye grønne håndværkerfradrag omfatter installation af nye solceller for private boligejere. Samtidig kan eksisterende solcelleejere få en økonomisk håndsrækning med de nye regler, der ligeledes omfatter lønudgifter i forbindelse med reparationer og udskiftning af solceller, desuden også i kombination med et batteri.

Det grønne håndværkerfradrag gælder kun for håndværkertimer og har en beløbsgrænse på 8.600 kr. per person (2025-niveau). Fradraget er personligt og kan maksimalt benyttes af 2 voksne i husstanden (op til 17.200 kr. i fradrag per husstand). Der er afsat 300 mio. kr. i 2025 til grønt håndværkerfradrag.

Ifølge Energistyrelsen er etablering af solceller en af de mest populære energiforbedringer blandt danskerne gennem de seneste fem år.