Siden sin politiske debut har Donald Trump formået at dominere nyhedsoverskrifter verden over.
Hans tid som præsident har været præget af kontroversielle beslutninger og opsigtsvækkende udtalelser.
Nu er han tilbage i rampelyset med en ny handling, der deler vandene.
Han har nemlig valgt at benåde Ross Ulbricht, manden bag den ulovlige onlineplatform Silk Road.
Donald Trump annoncerede beslutningen om at benåde Ross Ulbricht gennem et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.
Ross Ulbricht, der blev idømt to livstidsdomme plus 40 års fængsel i 2015, har været et symbol på debatten om retssystemet og grænserne for frihed på internettet.
Sådan skriver SE og HØR.
Trump beskrev retssagen mod Ross Ulbricht som "latterlig” og mente, at den var et eksempel på en overreaktion fra myndighederne.
Hvad blev han dømt for?
Ross Ulbricht er som sagt manden bag den ulovlige onlineplatform Silk Road.
Silk Road blev grundlagt i 2011 som en anonym markedsplads på det dybe internet.
Her kunne brugere handle med alt fra illegale stoffer til falske ID-papirer, beskyttet af anonymitet og betalinger i bitcoin.
Platformen blev hurtigt et epicenter for ulovlig aktivitet med en estimeret omsætning på over 1,4 milliarder kroner.
Selvom Ross Ulbricht selv indrømmede at have skabt Silk Road, har han fastholdt, at hans intention var at skabe en fri markedsplatform, hvor brugere kunne handle uden indblanding fra myndighederne.
Men ifølge anklagerne tyede Ross Ulbricht til ekstreme metoder for at beskytte sin platform, herunder angiveligt at opfordre til mord på personer, der truede dens drift – dog uden beviser for, at mordene blev udført.
Trump’s beslutning om at benåde Ross Ulbricht kom ikke ud af det blå. Under en konference hos Det Libertanske Parti i maj 2024 lovede han at gøre netop dette.
Efter nyheden delte Ross Ulbricht dette opslag på X: