Organisation med vildt krav til forældre, som søger julegavehjælp

Mathias Madsen

157 uger siden

|

17/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En organiastion i Sverige uddeler hvert år gratis julegaver til børn i udsatte familier, men i år har organisationen opsat en række krav, som de mange ansøgere skal opfylde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ligesom at udsatte familier i Danmark kan søge om julehjælp igennem Røde Kors, så har familier med få midler i Sverige blandt andet mulighed for at søge om gratis julegaver til deres børn igennem organisationen Vildakidz.

Newsner skriver, at organisationen blev startet i 2015 i den svenske provins Norrbotten af parret Anna og Stefan. Siden da har organisationen været opholdssted for udsatte børn og unge året rundt og givet dem et meningsfyldt frirum i hverdagen, hvor alle er velkomne.

I de sidste par år har det også været muligt for udsatte familier at ansøge om hjælp til julegaver hos organisationen, hvis pengene er små. Gaverne bliver betalt ved hjælp af donationer og sponsorater, og i år er der kommet et par krav, som familierne skal opfylde, før de kan få gratis julegaver til deres børn.

Hvis forældrene indtager tobak eller alkohol, så vil deres ansøgning om julegavehjælp blive afvist: "Det, vi gerne vil gøre, er at åbne øjnene for de her forældre. Deres prioriteter i hverdagen er meget vigtige. I stedet for at bruge pengene på cigaretter eller alkohol, kan pengene gå til mad på bordet eller til julegaver," udtaler Anna således til Newsner.

Hun uddyber: " Julehjælpen er til de forældre, der med alle midler forsøger at få det til at hænge sammen, men som alligevel ikke kan."

Med de nye krav håber Anne at åbne øjnene på de forældre, som bruger penge på alkohol og tobak, men stadig mener, at de ikke har råd til julegaver til deres børn. Ifølge hende er det nemlig blot et prioriteringsspørgsmål:

"Hvis hjælpen forsvinder, håber jeg, de kan få stof til eftertanke. Hvad vælger du? At putte en cigaret i munden eller give mad til dine børn, efter min mening er valget nemt," udtaler hun uddybende. 

Modtagelsen af årets nyindførte krav er mildest talt blandet. Mange mener, at det går unødigt ud over børnene, og således skriver en person til nyheden: "Forstår ikke rigtig hvorfor børnene skal ydmyges yderligere, fordi forældrene ryger? Det er ikke det nemmeste at holde op med, og det er ikke noget, der sker over natten."

Anna beroliger dog med, at det ikke kommer til at gå ud over børnene. Selvom forældrenes ansøgning om julegavehjælp bliver afvist på grund af rygning eller druk, så vil det stadig være muligt for børnene at deltage i organisationens arrangementer og derigennem få gratis julegaver - det vil bare ikke blive forældrene, som kan give dem til dem. 

Mange støtter da også op om organisationens indsats, og således skriver en: "Fuldstændig rigtigt!!! Hvis der er penge til tobak men ikke til julegaver, så prioriterer man FORKERT som forældre." 

Anna fortæller desuden, at indførelsen af de nye krav allerede har hjulpet. Hun er blevet ringet op af én forælder, som fortalte, at han siden indførelsen af kravene er gået fra at ryge en hel pakke cigaretter om dagen til kun fem cigaretter. Det har gjort, at han har fået det meget bedre både mentalt og fysisk, men også at han pludselig har fået penge i overskud til blandt andet julegaver. 

Anna udtaler afslutningsvist, at hun generelt synes, at der burde være mere hjælp til selvhjælp, så de, der har brug for hjælp, kan indse at man nogen gange må omprioritere.