Biker ræser efter bilist for at aflevere tabt pung - men det går ikke som forventet

Henrik Rothenbücher

157 uger siden

|

17/12/2021
Udland
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Han prøvede bare at hjælpe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle gange bliver der ikke sat ordentlig pris på de gode gerninger, man gør.

Lige nu går denne video viralt, efter den er blevet delt på YouTube. I den ser man en motorcyklist få sin hævn, da hans gode gerning bliver mødt med alt andet end varme.

I videoen ser man bilisten glemme sin telefon og pung på taget af bilen, da han kører ud fra en tankstation. Videoen bliver filmet af et kamera på bikerens hjelm.

Motorcyklisten får øje på, at manden har glemt sine ejendele på bilens tag og kører derfor efter ham for at gøre bilisten opmærksom på det. Undervejs falder pungen ned fra taget. Motorcyklisten samler den op og kører efter bilen.

Men her bliver det virkelig mærkeligt. Det lykkes den venlige motorcyklist at komme op på siden af bilen, men bilisten nægter at stoppe. I stedet giver han bikeren fingeren.

Da motorcyklisten viser ham hans pung, bliver bilisten flov og stopper, fordi det går op for ham, at bikerens intentioner er gode.

Han siger tak, da bikeren kaster pungen ind gennem vinduet til ham. Men motorcyklisten er ikke helt færdig. Han vil have hævn, fordi bilisten var så uhøflig.

Derfor tager han bilistens telefon, som stadig ligger på taget, og kyler den ned i asfalten.

"Normalt mister jeg aldrig besindelsen i trafikken, selv efter han kørte ind foran mig, prøvede jeg bare at give ham pungen tilbage. Men da han gav mig fingeren, og så tabte jeg hans telefon på jorden," skriver motorcyklisten til videoen.