Opdager mere end 20.000 'hemmelige' pools: Indbringer stort beløb i ekstra skat

Mathias Nielsen

116 uger siden

|

30/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
i Frankrig har et forsøg ført til opdagelsen af mange 'hemmelige' swimmingpools.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange mennesker vil det være en stor luksus at eje en swimmingpool i hjemmet. Det er ikke billigt at få opført, og ej heller billigt i drift. Bor du i Frankrig, så kan du måske se frem til en ny regning forårsaget af din swimmingpool.

Et eksperiment med kunstig intelligens har nemlig ført til opdagelsen af mere end 20.000 ‘hemmelige’ pools over hele Frankrig. Denne opdagelse har været bedre end både Président ost og vin fra Bourgogne for den franske stat, som nu har fået mere end 10 millioner euro (74 millioner kroner) i ekstra skat, fordi pools øger ejendomsværdien.

Når det er tilfældet, så skal det oplyses i henhold til fransk lovgivning, skriver BBC. Softwaren, der er udviklet af Google og det franske konsulentfirma Capgemini, så på luftbilleder af ni franske regioner under et forsøg i oktober 2021.

Regionerne Alpes-Maritimes, Var, Bouches-du-Rhône, Ardèche, Rhône, Haute-Savoie, Vendée, Maine-et-Loire og Morbihan er en del af de områder, hvor boligejere har måtte punge ud.

De franske skattemyndigheder siger dog, at det nu kan blive rullet ud i hele landet. Ifølge avisen Le Parisien beskattes en gennemsnitlig pool på 30 kvm til €200 - 1500 kroner om året.

Skattemyndighederne siger, at softwaren i sidste ende kan bruges til at finde sorte boligudvidelser, terrasser eller lysthuse, som også spiller en rolle i forhold ejendomsskatten.

Antoine Magnant, vicegeneraldirektøren for offentlige finanser, sagde ifølge BBC dette til Le Parisien:

 "Vi er især rettet mod husudvidelser som verandaer. Men vi skal være sikre på, at softwaren kan finde bygninger med et stort aftryk og ikke hundegården eller børnenes legehus,"