Norge sender 'sørgeligt' juletræ til London som tak for hjælpen

Mathias Madsen

158 uger siden

|

09/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvert år siden 1947 har Norge sendt et juletræ til London som 'tak for hjælpen' under Anden Verdenskrig. Briterne er dog ikke helt tilfredse med kvaliteten af årets træ.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under Anden Verdenskrig fik Norge støtte af Storbritannien, og siden 1947 har Norge derfor sendt et kæmpe stort juletræ til London som 'tak for hjælpen'. Træet i år er dog ikke helt, ligesom det plejer. 

Træet er nemlig en del tyndere i grenene, end det plejer at være, og ligner lidt, at det er blevet syg. Se det på billedet herunder.

Foto: Twitter/@trafalgartree

Træet bliver altid fældet under en speciel ceremoni i Oslo, hvor the Lord Mayor of Westminister, den Britiske Ambassadør i Norge og borgmesteren af Oslo deltager, det skriver Ladbible

Træet bliver derefter transporteret på skib til London, hvor det altid står på Trafalgar Square. Her bliver det så dekoreret på traditionel norsk manér. 

Træet i år er dog så sølle og har fået så mange klager, at man overvejer at sende et nyt træ afsted. Ifølge Ladbible vil byrådet i Oslo stemme om, hvorvidt de skal sende et nyt træ til London for at erstatte det nuværende.

Det store juletræ skaber normalt glæde og fest i London, men i år har det skabt debat om hvorvidt Norge mon er træt af London. Træet er blevet beskrevet på de sociale medier som "loppe-befængt", "tømmermændsramt", og nogle spørger, hvor resten af det er. Andre har endda udtalt sig, at Norge er "respektløse" overfor Storbritannien.

Det 24 meter høje juletræ har sin egen Twitterprofil under navnet Trafalgar Square Tree (@trafalgartree), hvor det poster diverse billeder af træet og begivenheder omkring det. Her har 'træet' da også svaret på, hvorfor den mangler halvdelen af sine grene.

"Jeg vil gerne have, at alle ved, at halvdelen af mine grene ikke mangler.... De holder bare afstand. Husk at passe på jer selv denne jul og bær ansigtsmaske (medmindre du er undtaget) i den offentlige transport og inde i butikker."

Til dette skriver en bruger: "De tænker økonomisk. De har genbrugt sidste års [træ]."

En anden skriver: "Venter på at nogle skyder skylden for de manglende grene på COVID19."