Mulig skandale undervejs: Atleter truer med at boykotte OL

Nicolai Steinicke

49 uger siden

|

09/01/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En OL-skandale kan måske være på vej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til sommer rejser verdens bedste atleter afsted til Frankrig, hvor OL i Paris skal afholdes.

Eller, næsten alle.

De kvalificerede surfere skal nemlig hele vejen om på den anden side af jordkloden, hvor de skal surfe på den legendariske bølge Teahupo’o i Tahiti, Fransk Polynesien.

Men nu tyder noget på at adskillige - og måske alle - surferne bliver væk, i protest mod OL-komiteen.

Det skriver Surfer.com.

I forberedelse til legene har komiteen valgt at bygge et stort aluminium-dommertårn midt ude i vandet, og dermed totalskade koralrevet på havbunden.

Dette skaber et stort problem for den lille fiskerby der deler samme navn som bølgen.

Et ødelagt rav er spået til at ødelægge sejlruter for alt fra fisker- og redningsbåde, til fragtskibe fra de andre polynesiske øer.

Samtidig vil det ødelagte rev også tvinge størstedelen af fisk væk fra havområde, og de tilbageværende vil sandsynligvis blive syge af efterladte bakterier, der kan have alvorlige helbredsproblemer for de indfødte der spiser dem.

Og som efterfølge kan Teahupo'o-bølgen blive permanent ødelagt grundet de nye vandstrømme det ødelagte rev vil føre til.

Men surfverdenen, fans, atleter og for ikke at nævne The International Surfing Association, surfernes internationale forbund, har kommet med mere praktiske og miljøvenlige forslag, så som dommerplatforme ved stranden professionelle droner, undervandskameraer og dommerbåde - uden held.

Videoer af en pram involveret i byggeriet har forstærket kritikken, og "Save Teahupo'o", en organisation dedikeret til områdets bevarelse, har markeret begivenheden som et mareridt. "Mareridtet er startet. I morges ødelagde den olympiske pram til Paris 2024 koralrevet," lyder det fra Save Teahupo'o på deres sociale medier.

Myndighederne havde oprindeligt planlagt at demonstrere byggeriet for lokale interessegrupper dagen efter, men ifølge "Save Teahupo'o" blev det udført uden deres tilstedeværelse.

Optagelser viser prammen sidde fast på revet, hvilket har skabt yderligere bekymring for miljøet.

Dommertårnet, der er designet til at bære et aluminiumstårn, er planlagt til brug under en 3-dages surfkonkurrence ved OL i Paris 2024. Trods omfattende lokal og international modstand fortsætter i form af fredfulde demonstrationer og en underskriftindsamling der i skrivende stund har næsten 250.000 underskrifter, fortæller Paris 2024 med at planlægge opførelsen.

Reaktionen fra surfverdens elite har været hård. Carissa Moore, femdobbelte verdensmester i surfing og olympisk guldvinder fra OL i Tokyo, udtalte, "Det her ser ikke ud til at være det værd." Andre prominente skikkelser som surffotograf Tom Servais og personlighed Peter King opfordrer surfere til at boykotte begivenheden og respektere Teahupo'os unikke miljø.

Andre store navne i surfverdenen så som sportens største navn, den ellevedobbelte verdensmester Kelly Slater, og 2022 og 2023-verdensmesteren Filipe Toledo, har også vist deres oprigtige modstand mod byggeprojektet.

Teahupo'o er ikke en ukendt bølge for verdens bedste surfere. Den tahitianske kystby har i årtier været et af stoppene på The World Surf League Circuit Tour, deres årlige verdensmesterskabstur.