Mor går viralt med corona-tiltag

Henrik Rothenbücher

247 uger siden

|

30/03/2020
Udland
Foto: Evie Lancaster
Foto: Evie Lancaster
En mor er gået viralt med sit corona-tiltag, efter at hendes datter har delt et billede på det sociale medie Twitter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde ved navn Evie Lancaster er gået viralt på nettet, efter at hun delte et billede på det sociale medie Twitter.

Kvindens mor går nemlig ekstra langt for at sikre sig, at hverken hun eller resten af familien bliver smittet med coronavirus, og derfor bliver samtlige af hendes indkøb kylet i badekarret, hvor de får en vasketur.

Evie Lancaster uploadede et billede af alle morens dagligvarer, som ligger i badekarret, mens hun spørger til hvad andre gør for at tage deres forbehold.

“Hvilke forholdsregler tager I i løbet af den globale pandemi? Min mor bader sine Tesco-varer,” skriver Evie Lancaster i sit opslag.

Billedet blev uploadet for tre dage siden, og det er allerede blevet delt mere end 25.000 gange, mens knap 100.000 personer har liket hendes opslag.

Til hendes opslag er der kommet mange kreative svar, men særligt et stikker ud. Her fortæller en person, hvordan hendes mor har brugt strygejernet til at stryge pengesedler, så virussen bliver slået ihjel, hvis den måtte være derpå.

Sandsynligheden for at blive smittet med coronavirus via sine fødevarer, er dog ikke særlig stor. Ifølge Fødevarestyrelsen er der kun en meget lille sandsynlighed for at blive smittet, men naturligvis er det altid en god ide at passe på sig selv og andre, og derfor opfordres man til at skylle sine indkøb.

Symptomer på coronavirus

Hvis du udviser de mindste symptomer på coronavirus, så opfordres du til at blive hjemme. Det kan være svært at vide med 100 procent sikkerhed, hvad der er coronavirus og hvad der ikke er, da det for mange føles som en forkølelse eller influenza.

De typiske symptomer er dog hoste og vejrtrækningsbesvær. Derudover kan man opleve, at man mister lugte- og smagssansen, mens det også er muligt, at man bliver snottet og får ondt i hovedet.

Husk altid at ring til din læge i stedet for at møde op. Du skulle nødigt risikere at smitte folk i venteværelset eller din læge.