Eksperter afslører: Der er nye symptomer på coronavirus

Henrik Rothenbücher

248 uger siden

|

22/03/2020
Indland
Foto: Patrick Pleul/DPA/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Pleul/DPA/Ritzau Scanpix
Hvis du hverken har feber eller hoste, men pludselig føler, at du ikke kan dufte eller smage lige så godt som du plejer, så bør du isolere dig selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man oplever den mindste form for ubehag disse dage, så vil tankerne hurtigt falde hen på coronavirus.

Det er naturligt, så alvorlig som virussen er, og det er kun fornuftigt, da der er stor risiko for at smitte andre, hvis man bare lever livet videre som før.

De hyppigste symptomer på coronavirus er feber og hoster, men faktisk er der mange, der slet ikke udviser nogle symptomer, selvom de har det.

Nu melder eksperter fra England sig på banen, og de meddeler om nye symptomer, man bør holde øje med.

Det er foreningen for øre- næse- halslæger i England, der har udsendt en officiel melding, hvor de beder folk om at holde øje med disse symptomer.

“Beviser fra andre lande indikerer, at indgangspunktet for coronavirus ofte er i områderne øjne, næse og hals,” lyder det i udmeldingen der fortsætter:

“Vi har også identificeret et nyt symptom. Tab af lugtesans og smag, der kan betyde, at mennesker uden andre symptomer men med bare tabet af disse sanser, bør isolere sig selv for at reducere spredningen af virussen,” skriver de ifølge det britiske medie Sky News.

Ifølge en britiske professor ved navn Nirmal Kumarm, så er det primært de unge mennesker, der vil opleve at have coronavirus, uden at have kraftige symptomer. Han opfordrer derfor også til, at det særligt er dem, der holder øje med, om de mister deres smags- og lugtesans.

Hvis det er tilfældet, så anbefales du til at isolere dig selv, så du ikke smitter folk.