Medie: Nu er Liam Paynes dødsårsag afsløret

Kamille Isaksen

8 uger siden

|

17/10/2024
Udland
Foto: Andrea Raffin/Shutterstock
Nye oplysninger har set dagens lys i den tragiske sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nyheden om Liam Paynes tragiske død kom som et chok for fans verden over, og siden har spekulationer og reaktioner om de mystiske omstændigheder floreret i medierne.

Den tidligere One Direction-stjerne, der befandt sig på ferie i Argentina, mistede livet efter et fald fra en hotelbalkon.

Det bekræfter det argentinske politi, efter at sangeren faldt fra tredje etage på et hotel i Palermo i Buenos Aires.

Siden hans pludselige bortgang er spørgsmålene vokset. Nu bringer nye oplysninger fra de argentinske myndigheder mere klarhed i sagen.

Sådan skriver The Sun og Daily Mail.

Ifølge de seneste udmeldinger fra Alberto Crescenti, der er leder af den argentinske beredskabsstyrelse, var Liam Paynes skader så alvorlige, at han ikke var til at redde, da redningsfolkene nåede frem.

Alberto Crescenti udtaler, at musikeren blandt andet havde pådraget sig et kraniebrud, hvilket gjorde det umuligt at redde ham.

"Baseret på hvad holdet så, var der tilsyneladende et kraniebrud og ekstremt alvorlige kvæstelser, der førte til hans øjeblikkelige død," siger Alberto Crescenti.

Denne tragiske hændelse har vakt stor opsigt, ikke mindst fordi omstændighederne omkring faldet endnu er under efterforskning.

Politiet blev tilkaldt før ulykken

Ifølge Associated Press havde argentinsk politi allerede inden ulykken modtaget flere opkald om en mand, som opførte sig aggressivt på hotellet, hvor Liam Payne opholdt sig.

Vidner har spekuleret i, at han kunne have været påvirket af alkohol eller stoffer, men dette er endnu ikke blevet bekræftet.

Der er dog blevet delt flere billeder på sociale medier, som skulle vise et ødelagt værelse på hotellet, hvor der blandt andet var stoffer og alkohol til stede.

Liam Paynes dødsårsag vil blive yderligere undersøgt i forbindelse med en forestående obduktion.

Liam Payne havde i årevis kæmpet med personlige problemer, herunder alkoholmisbrug og psykisk sårbarhed. Hans liv udenfor rampelyset var præget af ensomhed og brug af humørstabiliserende medicin.

Myndighederne fortsætter nu deres efterforskning for at kaste mere lys over de sidste timer af Liam Paynes liv og de mulige årsager til hans fatale fald.