McDonalds lancerer nyt genialt tiltag

Henrik Rothenbücher

261 uger siden

|

19/12/2019
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du skal et smut til England i løbet af den nærmeste fremtid, så bør du prøve det helt nye tiltag på McDonalds. Nu kan du nemlig sætte dig til bords, og foretage din bestilling derfra.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom vi i Danmark kan prale af at være det eneste land med den såkaldte Risalamande-is på McDonalds, så er det sjældent, at Danmark er blandt de første lande til at rulle nye tiltag ud på fastfood-kæden.

I andre lande har der længe været madlevering fra McDonalds til ens hjem, og det er først langsomt begyndt at rulle til Danmark nu.

I England er de ved at rulle et nyt tiltag ud, som både sørger for, at du ikke behøver at have menneskelig kontakt eller få klamme bakterier på dine hænder. 

De er nemlig ved at rulle en ny service ud, så du kan bestille din mad direkte fra bordet.

Sådan kommer det til at foregå

Når du træder ind på McDonalds, skal du blot finde dig en ledig plads i stedet for at henvende dig ved kassen eller en af selvbetjeningsskærmene.

Derefter tager du din telefon frem, og går ind i McDonalds-appen, og her vil du altså kunne foretage din bestilling.

Du vælger din ønskede mad, skriver hvilket bord du sidder ved, og så betaler du. Din mad vil nu blive lavet, og kort efter vil den ankomme til dit bord.

Du springer altså det led over, hvor du skal op til kassen eller hen til en af bestillingsskærmene først.

Bestil på vej derhen

Den største forskel ved den nye bestillingsfunktion er dog, at du har mulighed for at bestille din mad på forhånd. Det betyder med andre ord, at hvis du har travlt, så kan du bestille din mad, inden du overhovedet træder ind på McDonalds, så du endnu hurtigere kan få din mad.

Det er dog ikke længe før, at du kan bestille din mad, da appen kræver, at du er mindst 100 meter i nærheden af McDonalds, før du kan foretage bestillingen. De 100 meter kan dog betyde meget, hvis du kan se en stor flok mennesker, der netop er på vej ind på McDonalds.

Ifølge mediet LadBible er det muligt at bestille McDonalds fra sin telefon på alle 1.249 McDonalds-restauranter i England.

Denne funktion med at bestille sin McDonalds-mad via sin telefon, er endnu ikke lanceret i Danmark, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at hvis det bare bliver den mindste succes i England, så går der heller ikke længe før, at det kommer til Danmark.