Lille dreng krammer pizzabud farvel: Kort tid efter gør drengens mor en tragisk opdagelse

Henrik Rothenbücher

26 uger siden

|

22/06/2024
Udland
Foto: Youtube
En lille dreng ville kramme pizzabudet farvel - men han var ikke klar over, hvor meget det betød for ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lindsey Sheely fra West Warwick i Rhode Island fik mere, end hun havde regnet med, da hun bestilte mad fra sin yndlingsrestaurant, Wicked Good Pizza.

Da hun havde betalt for deres mad, som et pizzabud havde afleveret til Lindsey og familien, valgte hendes toårige søn, Cohen, at løbe hen til pizzabudet for at sige farvel.

Pizzabudet var på vej væk fra deres hus, men inden han nåede dette, åbnede den lille dreng sine arme og inviterede manden til et kram.

Den søde episode blev fanget af et kamera, der var indbygget i Lindseys dørklokke. Efter at have set videoen, valgte hun at dele den på Facebook og Instagram.

"Vi syntes, at det var så sødt og sjovt. Jeg håber, at det giver jer et grin og varmer jeres hjerter, som det gjorde for os," skrev hun som tekst til den.

Hvad Lindsey ikke var klar over var, at krammet fra Cohen faktisk havde langt større betydning for pizzabudet, end hun havde regnet med.

Efter at have delt videoen, fik hun en besked fra en mand ved navn Ryan Catterson. Han skrev, at han havde set den søde video, og at det var ham, der var pizzabudet. Han spurgte også, om han måtte dele videoen på Facebook.

Dette fik Lindsey til at tage et kig på hans profil på det sociale medie, hvor hun opdagede, at han havde delt en indsamling, der skulle dække udgifterne til hans kun 16-årige datter Alyssas begravelse.

Desværre havde Ryan og familien mistet den unge pige uventet blot en uge forinden.

"Efter at have mistet min datter ugen forinden, ramte det mig, da det føltes som om, at hun var der. Det betød virkelig meget for mig," sagde Ryan til mediet WLNE.

Derefter gik det op for Lindsey, hvor meget det lille kram fra Cohen havde betydet, hvilket fik hende til at kalde det 'en lille velsignelse fra Gud'.

"Jeg tror på guddommelig indblanding og ved, at Ryan var den, der leverede vores pizza af en grund," sagde hun.

Og Ryan forklarede, at han var enig, og at det var 'perfekt timing', da han havde talt med sin familie om, at han havde brug for et kram.

"Det var perfekt timing. Jeg havde fortalt mine børn og hele familien, hvor meget jeg havde brug for kram, inden de kom, og så gav den lille søde dreng mig et. Det var næsten som om, at universet eller min datter havde sendt det til mig," sagde han til NBC 10 News.

For at hjælpe Ryan og familien med deres indsamling, valgte Lindsey at opdatere sit opslag med et link til den.

"Jeg kunne ikke tro, at den her fyr gik gennem den mest forfærdelige ting, men hans liv gik videre. Hans liv måtte fortsætte, og han var stadig nødt til at arbejde og udføre sit job," sagde hun.

"Man ved aldrig, hvad folk går igennem. Det her er et godt eksempel på det.