Klovn jagter rædselsslagen kvinde - men så går hendes hund til angreb

Morten Larsen

421 uger siden

|

26/10/2016
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Manden med klovnemasken ville skræmme livet af den kvindelige hundelufter, men han kom hurtigt til at fortryde sit valg af offer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke kun i Danmark, at udklædte klovne sætter en skræk i livet på tilfældige mennesker.

I Sverige er man også ramt af det bizarre fænomen med de hærgende og onde klovne, og tidligere i dag var der således en uheldig klovn på spil ved en tankstation tæt på landsbyen Sundhultsbrunn i Småland.

Her var en kvindelig hundelufter var ved ti-tiden om formiddagen ude at lufte sin ven på fire ben, da klovnen viste sit ligblege ansigt i det grønne  område bag tankstationen.

Den udklædte klovn begyndte at jagte kvinden, der med sin hund løb ned i et skovområde.

Her besluttede hunden sig for at forsvare sin ejermand.

- Hunden reagerede instintivt og bed manden. Manden løb væk fra stedet og hen mod en genbrugsstation, siger Fredrik Kliman, talsmand for politiet til Jönköping-Posten.

Kvinden ringede efterfølgende til politiet for at anmelde episoden, men ordensmagten har ikke haft held til at fange den bidte klovn.

Politiet oplyser, at den skræmte klovn var iført en maske, jeans og sort jakke. Han blev bidt i hånden eller armen.