Jamie Oliver tilbyder gratis mad på sin restaurant til brandofre

Emil Ryttergaard

392 uger siden

|

15/06/2017
Udland
Foto: Shutterstock/polfoto
Foto: Shutterstock/polfoto
Gårsdagens voldsomme brand i Grenfell Tower i London har efterladt hundredevis af familier i sorg. Men nu træder Englands stjernekok til med en hjælpende hånd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter Grenfell Tower brød i en voldsom brand, hvor 17 mennesker foreløbigt døde i branden, er de efterladte familier nu i dyb sorg efter den traumatiske oplevelse. 

Men nu vil den engelske stjernekok Jamie Oliver gøre sit, og rækker en hjælpende hånd ud til de familier, der er blevet berørt af den voldsomme brand. 

- Til de hundredevis af familier, der er blevet ramt af den forfærdelige brand i Grenfell Tower. I er meget velkommen i min italienske restaurant og få mad og drikke serveret af mine ansatte kokke og tjenere. Vi ligger lige rundt om hjørnet og mad og drikke er på vores regning, lyder det fra Jamie Oliver, der har slået beskeden op på Instagram

Jamie oliver tilbyder gratis mad og drikke på sin lokale restaurant til ofrene for branden i Grenfell Tower. Foto: Polfoto

Den udmelding har fået stor opbakning og sympati hos brugerne på det sociale medie, der har liket opslaget 380.000 gange på under et døgn. 

Det var natten til torsdag at det 70 meter høje etagebyggeri Grenfell Tower i London brød i brand, og hele onsdagen kæmpede brandmænd med at få ilden under kontrol i det store lejlighedskompleks med 120 lejligheder fordelt på 24 etager. 

Brandmænd måtte kæmpe for at slukke branden i den 70 meter høje bygning. Foto: Polfoto

Hundredevis af familier er nu blevet hjemløse efter branden. Foto: Polfoto

Den voldsomme brand har stadigvæk efterladt mange familier i sorg, da flere personer stadigvæk er forsvundet, og politiet og brandvæsenet kan ikke udelukke, at de finder flere ofre i gennemgangen af bygningen, skriver The Guardian.

Næsten 80 personer er blevet behandlet på seks hospitaler efter branden og 18 brandofre er stadigvæk i kritisk tilstand, oplyser BBC

Nu skal nærmere undersøgelser påvise, hvad der forårsagede branden, og hvordan man kan undgå lignende ulykker i fremtiden, og Englands premierminister Theresa May har lovet en grundig undersøgelsen om årsagen til branden.  

Se selv hele Jamie Olivers opslag herunder: