Hun var bare 25 år gammel, da hun fik konstateret kræft: Her er det ene tegn, hun ville ønske, hun ikke havde ignoreret

Mathias Busekist

4 dage siden

|

16/02/2025
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Hun håber, at folk vil blive inspireret til at blive bedre til selv at kunne spotte kræft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere forbinder som regel synkebesvær og hoste med forkølelse, influenza eller halsbetændelse. Hvad mange ikke ved er, at det også kan være et tegn på kræft.

Ikke overraskende vil et manglende kendskab til kræftsymptomerne kunne føre til problemer. Derfor er det da også vigtigt, at man bliver bedre til at spotte sygdommen selv. 

Sådan lyder opfordringen fra 25-årige Jenna Sirkiä, som ved et tilfælde fandt ud af, at hun havde kræft i æggestokkene, hvor man fandt en tumor på størrelse med en appelsin. 

“Lægerne mente, at den havde været inde i mig i et stykke tid, da den allerede var så stor,” udtaler Sirkiä ifølge Daily Mail og tilføjer:

“Jeg græd så meget. Jeg kunne ikke tro det.” 

Som så mange andre, så var det først efter at have fået stillet diagnosen, at hun indså, at der faktisk var flere alarmklokker, der blinkede. 

Hun indrømmer blandt andet, at hun i flere måneder var konstant oppustet, hvilket Sirkiä nu opfordrer andre til, at man aldrig bør ignorere. 

Men sket er set. Nu stod hun overfor et fire måneder langt kemoforløb, samtidig med, at hun blev opereret for at fjerne tumoren og en af sine æggestokke.

Det var en opslidende proces, som blev endnu værre af, at hun fik en allergisk reaktion på medicinen og derfor var nødt til at skifte præparat.

“Det var et hårdt sted at være, og det føltes som verdens ende på det tidspunkt. Men jeg er glad for, at behandlingen alligevel gik godt."

Hun afsluttede sin behandling nytårsaften 2024. Men hendes kamp var endnu ikke slut.

Ikke længe efter - under en scanning af hendes lunger - fandt man ud af, at kræften havde migreret ind i lungerne.

De fandt nemlig endnu en tumor, som hun siden har fået fjernet, og Jenna Sirkiä har siden været i bedring.