Hjemløs kvindes børn blev brændt levende: Ingen er endnu sigtet i sagen

Mathias Madsen

145 uger siden

|

07/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To børn er afgået ved døden i Pakistan, efter de blev brændt levende, da der blev sat ild til det telt, som de sov i.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"De overdængede mine børn i petroleum og satte ild til dem."

Sådan har den pakistanske kvinde, Safiya Babi, som lever som hjemløs, udtalt til flere lokale medier om den tragiske forbrydelse, som forleden kostede hendes to børn livet.

Det skriver VICE

Bibi har de sidste par år boet i et primitivt telt, som er holdt sammen af græs og mudder, i den kæmpestore pakistanske millionby Karachi sammen med sine to børn på henholdsvis otte og 17 år, efter hendes mand døde for to år siden. 

Siden dengang har den lille familie levet af morens indkomst fra at tigge og børnenes indkomst fra at sælge vandflasker til forbipasserende. 

De har dog haft problemer med, at fem mænd i nærområdet har truet dem og bedt dem rejse væk, fordi de ikke synes, at de gad se på dem og deres telt til dagligt. 

D. 27. februar var Bibi taget ud for at ordne de daglige gøremål, mens hendes børn fortsat sov i teltet. Undervejs mødte hun nogle bekendte, som fortalte hende, at der var ild i hendes telt. 

Hun løb derfor tilbage til sit telt, hvor hun fandt det i flammer, mens hendes børn desværre fortsat var derinde. 

Hendes otteårige søn døde på stedet, og hendes 17-årige søn døde på trafisk vis på hospitalet dagen efter, d. 28. februar, mens han modtog behandling. 

Hendes advokat, Fazalur Khalid, har siden forklaret situationen til lokale medier, og udtalt følgende til VICE World News: 

"De [fire mænd] havde krævet, at hun forsvandt, men hun havde ingen steder at tage hen. Stedet, som de [familien] boede i, blev knapt nok holdt sammen, som det var."

Han har desuden forklaret, at Bibi har anmeldt sagen til politiet, men at politiet ikke har kunne gøre meget, da de fem mænd havde forladt deres hjem, da politiet ransagdede dem. 

"Vi har udført ransagninger [...], men de er lige nu på flugt," har vicepolitiinspektør, Abdul Majeed, således udtalt. 

Brandstiftelser mod hjemløse er desværre et generelt stigende problem ikke kun i Pakistan, men også i mere udviklede lande som USA. 

I Los Angeles var hver tredje brand i hjemløses telte/skure i 2020 således påsatte.