USA's udenrigsminister: Russiske kampfly skudt ned med Vestens missiler

Mathias Madsen

145 uger siden

|

07/03/2022
Udland
USA's udenrigsminister, Antony Blinken / Foto: Shutterstock
USA's udenrigsminister, Antony Blinken / Foto: Shutterstock
Missiler fra lande som USA er angiveligt blevet brugt til at skyde adskillige russiske kampfly ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ukraine ligger lige nu grund til den første krig i Europa siden Anden Verdenskrig, og landets præsident, Volodymyr Zelenskij, har gentagne gange bedt USA, NATO og EU om militær hjælp i form af blandt andet fredsbevarende styrker. 

De vestlige lande holder dog fast i, at NATO er en forsvarsalliance og ikke en angrebsalliance, og da Ukraine ikke er medlem af NATO, er det derfor utænkeligt, at tropper fra et eller flere NATO-lande kommer til at befinde sig i Ukraine i den nærmeste fremtid.

Det betyder dog ikke, at landet er efterladt helt alene. 

Det meste af verden har således indført hårde sanktioner mod Rusland, "fordømt" landets invasion og generelt vist deres støtte til Ukraine. 

Derudover har adskillige vestlige lande - blandt andre USA og Danmark - hjulpet Ukraine i kampen mod Rusland ved at sende nødhjælp, penge, militært udstyr og våben til landet. 

Nogle af de våben, som Ukraine har modtaget fra blandt andre USA, er jord-til-luft missiler af typen Stinger, og de er ifølge Berlingske allerede blevet brugt til at bekæmpe de russiske styrker. 

Lørdag, d. 5. marts., mødtes Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, nemlig med hans amerikanske kollega, Antony Blinken, ved grænsen til Polen, og her udtalte Kuleba, at flere russiske kampfly var blevet skudt ned "med brug af Stinger-missiler."

En type missiler, som også Danmark har planer om at sende 300 styks af til Ukraine, ligesom regeringen i sidste uge meldte ud, at der også vil blive sendt 2700 panserværnsvåben til landet. 

Kuleba understregede i weekenden over for Blinken, at våbnene fra Vesten er en stor hjælp, at hjælpen gerne må fortsætte. 

"Ukraine vinder krigen under alle omstændigheder, for det er folkets krig for deres land, og vi forsvarer den rigtige sag. Spørgsmålet er, hvad prisen for vores sejr bliver," udtalte Kuleba således, hvorefter han forklarede, at "prisen [vil] blive lavere," hvis Ukraine modtager våben fra Vesten. 

Her lovede den amerikanske udenrigsminister, at hjælpen ikke blot vil fortsætte, men derimod blive større.