Harry og Meghan i modvind: Indgår aftale med 'racistisk' kosmetikbrand

Nicolai Busekist

188 uger siden

|

16/05/2021
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Prins Harry og Meghan Markle er havnet i modvind. Denne gang for at have indgået en aftale med Procter & Gamble, der sælger en 'racistisk' hudblegningscreme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hertugen og hertuginden af Sussex er havnet i modvind, efter at have indgået et partnerskab med et amerikansk kosmetikbrand, der tjener flere hundrede millioner kroner om året på at sælge 'racistiske' hudblegningscremer. Det skriver Daily Mail. 

I sidste uge annoncerede Meghan og Harry, at deres Archewell Foundation havde indgået et 'globalt partnerskab' med virksomheden Procter & Gamble (P&G) om at 'opbygge med medfølende samfund'. 

Efter aftalen er blevet indgået, er der kommet fokus på P&G's salg af hudblegningscremer i Asien og Afrika. Disse cremer reducerer koncentrationen eller produktionen af melanin, som er det naturlige pigment, der giver huden sin farve. 

Det er ikke alle, der er tilfredse med, at virksomheden sælger disse produkter. Modstandere af produkterne har krævet, at P&G og andre store virksomheder stopper med at sælge sådanne cremer. 

De mener, at produkterne fremmer en 'giftig tro' på, at 'en persons værdi måles ud fra hudens farve', og at en lys hud er bedre end en mørk hud. 

En undersøgelse foretaget af The Mail on Sunday har vist, at Olay, der er et stort hudplejemærke ejet af P&G, sælger sådanne cremer i Indien, Malaysia og Singapore. 

I Indien står der på produktet, at det kan gøre brugerens hudtone lysere, og at det giver en 'strålende og lysere hud'. 

På Filippinerne sælger P&G deres Olay White Radiance Light Perfecting Essence-creme, der 'hæmmer melanindannelse i det dybeste hudlag'. I Lagos og Nigeria sælger de derimod en Olay Natural White-creme. 

Alex Malouf, en tidligere P&G-direktør, sagde, at Meghan og Harry vil komme under pres, da de er nødt til at udtale sig om, hvorvidt de støtter salget af sådanne produkter. 

"Meghan har talt meget om race og racisme, så dette stikker ud som en øm tommelfinger," sagde Alex Malouf ifølge Daily Mail. 

Generelt er deres samarbejde med P&G ikke blevet synderligt godt modtaget, da virksomheden har været involveret i flere andre kontroversielle sager. 

Harry og Meghan er blandt andet blevet opfordret til at skrotte deres aftale med P&G, da en af deres største leverandører af palmeolie (FGV Holdings) er blevet beskyldt for at udnytte og misbruge arbejdere i Malaysia. 

Derudover har P&G også mødt kritik for deres rolle i ødelæggelsen af store skovområder i Canada, for at producere toiletpapir. Det hævdes, at virksomheden køber omtrent 490.000 tons træmasse om året, som stammer fra skovområder i Canada.

Ovenstående går ikke synderligt godt i spænd med, at prins Harry tidligere har været meget åben omkring hans fokus på miljø og dyreliv.