Han fik stjålet sin madpakke på arbejdet: Hans hævn får nettet til at grine

Henrik Rothenbücher

87 uger siden

|

15/03/2023
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvad gør man, når ens kollegaer stjæler fra køleskabet på kontoret?

Dagens topnyheder

De fleste elever har prøvet at miste deres madpakke i skoletiden af uforklarlige årsager, men som voksen regner man ikke med, at den slags narrestreger rammer en. 

Det var dog alligevel tilfældet for en amerikansk mand ved navn Wayne, fremgår det af et opslag på det sociale medie Reddit ifølge onlineavisen Metro. 

Den fornuftige Wayne havde pakket en stak skinke til sin frokost og havde efterladt det i køleskabet på arbejdet. Men da sulten ramte manden, var hans skinke væk. 

Nogen af hans kollegaer havde simpelthen nappet hans mad, men den skuffede Wayne vidste ikke hvem. Derfor besluttede han at sende en høflig men bestemt hilsen til skinketyven.

Uden på køleskabet hængte han en seddel med ordene:

“Til den person, der spiste skinken i køleskabet i går. Efterlad venligst en seddel og fortæl mig, hvordan den (red. skinken) var? Hilsen Wayne”.

Kort efter dukkede der en morsom kommentar op på Waynes besked.

“Lidt salt”, skrev en person, som svar på Waynes opfordring. 

Wayne ved desværre stadig ikke, hvem tyven er. Foto: Reddit.

En af Waynes kollegaer kunne ikke dy sig for at dele papiret på Reddit, hvor brugerne morer sig over episoden, selvom flere føler for den uheldige frokostløse mand.

“Er jeg den eneste, der tænker, at det at stjæle nogens madpakke er en forbrydelse, der burde udløse tæsk?”, skriver en Reddit-bruger.