DMI melder ud: Polar-lavtryk på vej mod Danmark

Emil Martesen

92 uger siden

|

15/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et polar-lavtryk har kurs mod Danmark i skrivende stund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom kalenderen siger marts, så har danskerne skulle stifte bekendtskab med alt fra det vinterlige nedbør til solen der indimellem tittede frem. 

Og de kommende dage bliver ingen undtagelse. 

Men først skal danskerne lige smage på et drilsk vejrdøgn, der bestemt ikke bliver og skrive hjem om. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Et polar-lavtryk ligger nemlig og lurer i horisonten, og har kurs mod Danmark. 

Og DMI lægger ikke skjul på, at lavtrykket bringer en del byger med sig, der både kan være med regn, slud, sne eller hagl, og lokalt måske også lyn. 

Temperaturen vil fortsat holde sig i det kølige hjørne, mellem frysepunktet og 5 graders varme, og i nat ventes der udbredt nattefrost. Så der skal holdes øje med risikoen for sne- eller isglatteveje det kommende døgn. 

Torsdag banker en varmfront på fra sydvest, og det ser dermed ud til at være slut med de kølige forårstemperaturer for denne omgang. 

Og hvis du er blandt dem, der ikke ved hvad et polar-tryk er, så er det modsat de normale lavtryk, der præger det danske vejr. For mens de andre lavtryk dannes på grænsen mellem kold og varm luft - så gør de polare lavtryk det ikke. 

De dannes i stedet dybt inde i den kolde luftmasse, langt nord for polarfronten, når kold, arktisk luft bevæger sig ind over relativt varmt havvand. Det lune havvand varmer luften nær overfladen op, og da varmere luft er lettere end koldere luft, får det luften nær overfladen til at stige til vejrs.

Lavtrykket er primært styret af denne opstigning af lunere luft, også kaldet konvektion, og der er derfor ofte en del byger forbundet med polare-lavtryk, og derudover også kraftig vind.  Det polare lavtryk, der skal på besøg onsdag, har dog mistet en del af pusten på sin vej ned langs den norske vestkyst, og der ventes derfor ”kun” jævn til hård vind, stedvis kuling, i forbindelse med lavtrykket onsdag. 

Og heldigvis er det også snart et overstået kapitel. 

For når ugen lakker mod enden, så ændrer vejret for alvor karakter. 

Foråret presser nemlig for alvor på, og det bliver svimlende varmt med temperaturer, der sniger sig op på 13 grader i løbet af weekenden.