Et stort flertal af russere ønsker ytringsfrihed, frie valg og tættere bånd til Vesten.
Perestrojka 2.0 i horisonten?
Ifølge VG tolker eksperter tallene som en klar indikation på, at befolkningen ønsker forandring – og at Kremls fortælling om folkets opbakning ikke holder vand.
74 procent siger ja til samarbejde med Vesten, 89 procent vil have ytringsfrihed, og hele 95 procent bakker op om religionsfrihed. Samtidig ønsker tre ud af fire russere frie valg.
Det er tal, der stikker i øjnene i et land, hvor magten er koncentreret om én mand: Vladimir Putin. Han har været Ruslands præsident – mere eller mindre uafbrudt – siden år 2000 og blev senest “genvalgt” i 2024 i et valg, som Vesten kaldte hverken frit eller fair.
Ifølge Inna Sangadzhieva fra Helsingforskomiteen sender målingen et stærkt signal. Hun voksede selv op under Sovjet og var barn, da Gorbatsjovs reformbølge, kendt som "perestrojka", rullede ind over landet:
"Det er et vigtigt signal om, at vi må være klare til et 'perestrojka 2.0'," siger hun til VG. Hun blev endda så overrasket over tallene, at hun et øjeblik troede, de stammede fra 1985.
Ifølge hende viser målingen, at russernes fremtidsdrømme stikker i en anden retning end regimets. “Det giver håb,” siger hun og sammenligner stemningen med tiden op til Sovjetunionens sammenbrud.
Regimet lytter ikke
Selvom undersøgelsen giver et glimt af optimisme, er realiteterne barske. Kritik af styret kan føre til fængsel, og mange af Putins modstandere er enten døde, fængslet eller tvunget i eksil.
Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at så mange overhovedet tør udtrykke deres holdninger – selv i en anonym måling.
Sangadzhieva peger på, at regimet fortsat bygger på militarisering og kontrol, og at krigen i Ukraine fungerer som en nødvendighed for at opretholde magten. Men hun tror ikke, det kan vare evigt.
"Undersøgelsen viser, at samfundet kræver reformer. Det står i skarp kontrast til regimets ønske om status quo," siger hun.
